Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
91 I § 26. i I til venstre for et Snit gennem Punktet (og dette Moment regne vi positivt, naar det drejer i samme Retning som Viserne paa et Uhr). Ma og Mb i Fig. 77, d. v. s. de Momenter, der bruges til Bestemmelse af Spændingerne i Hoved og Fod, ere Mo- menter i denne Betydning af Ordet. Det er nemlig ganske ligegyldigt, hvor Snittet lægges, naar det blot skærer O, U og D og ikke andre Stænger; man kan altsaa godt i Fig. 77 tænke sig Snittet lagt uendelig tæt til højre for b eller til venstre for a. Alt hvad der tidligere er vist angaaende Be- stemmelsen af Momenterne for forskellige Arter af Belastning, kan altsaa uden videre anvendes paa Ma og Mb. For simpelt understøttede Bjælker med lodret Belastning vides det f. Ex., at Momenterne altid ere positive (efter vor Vedtægt angaaende Fortegnet), og heraf følger, at Hovedet i en simpelt understøttet Gitterbjælke med lodret Belastning altid er trykket, Foden altid strakt. — Derimod betyder Mc Momentet af Kræfterne til venstre for Snittet med Hensyn til Punktet c, som ikke ligger i Snittet. Den Slags Momenter have vi ikke undersøgt tidligere, og vi vide altsaa heller ikke paa Forhaand noget om Fortegnet for Mc. Det vil vise sig, at det er afhængigt af Belastningens Stilling; Diagonalen D kan i Almindelighed blive strakt for én Stilling af Belastningen, trykket for en anden. Opg. 5. Bestem ved Ritters Methode Fortegnet for Spændingerne i de i Fig. 81—85, PI. 9, viste Systemer. § 26. Dia gram-Metho den (Maxwell's, Cremonas Me- thode). Fremgangsmaaderne ovenfor ere særlig brugbare, naar det gælder om at bestemme Spændingen i en enkelt Stang, ikke i dem alle, eller naar hver Stangs Spænding skal beregnes for en ny Belastning; ved Diagram-Methoden kan man i Al- mindelighed ikke finde en enkelt Spænding uden at maatte tage i det mindste Spændingerne i alle Stænger til den ene Side med, men naar Opgaven netop lyder paa at bestemme Spændingerne i alle Systemets Stænger for samme Belastning, saa egner den sig fortrinlig. Den bruges derfor navnlig til Bestemmelse af Spændingerne fra Systemets Egenvægt og lig- nende hvilende Belastninger. • I hvert Knudepunkt af et leddet System maa de deri an- gribende ydre Kræfter og de deri sammenstødende Stængers Spændinger være i Ligevægt og følgelig danne en lukket Kraft- polygon. Idet man kender Retningerne af alle Spændinger og