Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
 93 § 26. forekommer kun dette ene Sted i Diagrammet. Man kan nu tegne Kraftpolygonerne for Knudepunkterne 2 og 7, begge Steder findes kun to ubekendte Spændinger; dernæst kan man gaa videre i følgende Orden: 3, 9, 4, 6, 5. — Hvad der hidtil er sagt om Diagrammet i Fig. 78, er imidlertid ikke tilstrække- ligt til at konstruere det. Der blev ikke ovenfor, da Talen var om Kraftpolygonen I, sagt noget om, gennem hvilket Endepunkt af Pt man skal trække Linien parallel med 1-2, og gennem hvilket Linien parallel med 1-8; og dog er dette ikke ligegyldigt, hvis man vil have Diagrammet og ikke nøjes med Kraftpolygonerne for Knudepunkterne. Hvis man i Fig. 78fr ombytter Ordenen af 1-2 og 1-8, saa man trækkei 1-8 gennem Endepunktet a af Pb faar man nemlig ikke Spændingen 1-8 og Kraften P8 til at støde sammen; men det er nødvendigt, naar man skal tegne Kraftpolygonen VIII, idet man da først skal danne Resultanten af 1-8 og P8 og dernæst opløse denne efter 2-8 og 7-8. Vi skulle derfor først se lidt nærmere paa Diagrammets Egenskaber i Almindelighed. ) Efter den opstillede Definition af Diagrammet er det klart, at det maa have følgende Egenskaber. Til enhver Stang eller ydre Kraft i Systemet svarer en dermed parallel Linie i Dia- grammet; Liniens Længde angiver Spændingens eller Kraftens Størrelse. Til ethvert Knudepunkt i Systemet svarer en lukket Polygon i Diagrammet, nemlig den Kraftpolygon, der viser Ligevægten om det betragtede Knudepunkt. Den Retning, hvori Kraftpolygonen skal gennemløbes, angiver Spændingernes Natur (Træk eller Tryk). Da en Stang i Systemet forbinder to Knudepunkter, maa dens Spænding i Diagrammet være Side i to af de nævnte Kraftpolygoner (og ikke flere) og i disse gennemløbes i modsatte Retninger. En ydre Kraft indgaar derimod kun som Side i én af de til Knudepunkterne svarende Kraftpolygoner. Det kan endvidere vises, at der til ethvert »Knudepunkt« i Diagrammet svarer en lukket Polygon i Systemet. Der findes i Diagrammet to væsentlig forskellige Slags Knudepunkter, i Fig. 78b f. Ex. k og b. Alle de fra k udgaaende Linier re- *) Ved denne Undersøgelse er navnlig benyttet Jul. Petersen: Statik, Kbhvn. 1881.