Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93 § 26.
forekommer kun dette ene Sted i Diagrammet. Man kan nu
tegne Kraftpolygonerne for Knudepunkterne 2 og 7, begge
Steder findes kun to ubekendte Spændinger; dernæst kan man
gaa videre i følgende Orden: 3, 9, 4, 6, 5. — Hvad der hidtil
er sagt om Diagrammet i Fig. 78, er imidlertid ikke tilstrække-
ligt til at konstruere det. Der blev ikke ovenfor, da Talen
var om Kraftpolygonen I, sagt noget om, gennem hvilket
Endepunkt af Pt man skal trække Linien parallel med 1-2,
og gennem hvilket Linien parallel med 1-8; og dog er dette
ikke ligegyldigt, hvis man vil have Diagrammet og ikke nøjes
med Kraftpolygonerne for Knudepunkterne. Hvis man i
Fig. 78fr ombytter Ordenen af 1-2 og 1-8, saa man trækkei
1-8 gennem Endepunktet a af Pb faar man nemlig ikke
Spændingen 1-8 og Kraften P8 til at støde sammen; men det
er nødvendigt, naar man skal tegne Kraftpolygonen VIII, idet
man da først skal danne Resultanten af 1-8 og P8 og dernæst
opløse denne efter 2-8 og 7-8. Vi skulle derfor først se lidt
nærmere paa Diagrammets Egenskaber i Almindelighed. )
Efter den opstillede Definition af Diagrammet er det klart,
at det maa have følgende Egenskaber. Til enhver Stang eller
ydre Kraft i Systemet svarer en dermed parallel Linie i Dia-
grammet; Liniens Længde angiver Spændingens eller Kraftens
Størrelse. Til ethvert Knudepunkt i Systemet svarer en lukket
Polygon i Diagrammet, nemlig den Kraftpolygon, der viser
Ligevægten om det betragtede Knudepunkt. Den Retning,
hvori Kraftpolygonen skal gennemløbes, angiver Spændingernes
Natur (Træk eller Tryk). Da en Stang i Systemet forbinder
to Knudepunkter, maa dens Spænding i Diagrammet være
Side i to af de nævnte Kraftpolygoner (og ikke flere) og i disse
gennemløbes i modsatte Retninger. En ydre Kraft indgaar
derimod kun som Side i én af de til Knudepunkterne svarende
Kraftpolygoner.
Det kan endvidere vises, at der til ethvert »Knudepunkt« i
Diagrammet svarer en lukket Polygon i Systemet. Der findes i
Diagrammet to væsentlig forskellige Slags Knudepunkter, i
Fig. 78b f. Ex. k og b. Alle de fra k udgaaende Linier re-
*) Ved denne Undersøgelse er navnlig benyttet Jul. Petersen: Statik,
Kbhvn. 1881.