Teknisk Statik
Første Del

95 § 26. Sider alle ere Stænger. Man kan saa meget bedre gøre dette, som den statiske Betydning af, at b og B svare til hinanden, er ganske den samme som deraf, at k og K svare til hinan- den. Hvis man nemlig betragter P2 og Pt som Stænger, der løbe hen til faste Ophængningspunkter, vil Stangpolygonen P2, 2-3 , 3-4, være en Tovpolygon til aim c som Kraft- polygon med Polen b og altsaa være i Ligevægt, naar den skæres løs fra Systemet. Ved Undersøgelsen af Punktet b have vi tillige set, at en ydre Kraft i Diagrammet nødvendigvis maa støde sammen med en anden ydre Kraft; fra hvert Endepunkt af en ydre Kraft i Diagrammet maa der udgaa en ny ydre Kraft, saa alle de ydre Kræfter maa for sig danne en lukket Polygon (undtagelsesvis liere saadanne). Dette stemmer med, at de ydre Kræfter for sig skulle være i Ligevægt. Ved at gaa rundt om et Knudepunkt (f. Ex. k) i Dia- grammet fra Polygon til Polygon (fra II til IX, videre til VII o. s. fr.) ere vi her komne til en lukket Polygon (Æ) i Syste- met, hvis Vinkelspidser (2,9,7...) følge efter hinanden i samme Orden som Polygonerne om Knudepunktet i Dia- grammet. Ganske paa samme Maade kan man gaa rundt om et Knudepunkt (f. Ex. 9) i Systemet fra Polygon til Polygon (fra K til L, videre til M, N . . . ), og hertil svarer, som be- kendt, at man gennemløber en lukket Polygon (IX) i Dia- grammet. Her ville vi imidlertid særlig lægge Mærke til, at Vinkelspidserne i denne lukkede Polygon maa følge efter hin- anden i samme Orden som de tilsvarende Polygoner om Knudepunktet i Systemet; den for K og L fælles Side svarer til Forbindelseslinien mellem k og l, den for L og M fælles Side svarer til Linien Im i Diagrammet o. s. v. Man faar herved den for Konstruktionen af Diagrammet meget nyttige Kegel, at Spændinger og ydre Kræfter, der i Diagrammet høre til samm^ Kraftpolygon, i denne maa følge efter hinanden i samme Orden som de tilsvarende Stænger og ydre Kræfter, naar man gaar rundt om Knudepunktet i Systemet. De ydre Kræf- ter maa herved som i Fig. 78 tegnes udenfor Systemet. Af den nu viste Sammenhæng mellem System og Diagram kan man udlede et Kendetegn paa, at Diagrammet i visse Tilfælde ikke kan konstrueres. Da hver Spænding eller ydre Kraft kun maa forekomme én Gang i Diagrammet, kan den