Teknisk Statik
Første Del

101 § 26. af dens øverste Endepunkt. I Fig. 81a ere alle Stænger trukne fuldt op, da ingen af dem er spændingsløs for begge de betragtede Belastninger. Exempel 3. Fig. 82, PI. 9. En 28m- lang Drager med vandret Fod, polygonalt Hoved, 8 lige lange Fag paa 3,5“. Drageren er belastet (indirekte) med 2,4ts pr. m., hvoraf de l,8tB virker paa Foden, 0,6t8 paa Hovedet. Knudepunkts- belastningen bliver altsaa ved Overdelen 0,6 X 3,5 = 2,ltB, ved Underdelen 6,3t8, dog virker der i Knudepunkterne over Under- støtningerne kun halvt saa meget som i de andre. Den Del af Belastningen, der hører til Knudepunkterne i Foden over Understøtningerne, optages direkte af disse og har ingen Ind- flydelse paa Spændingerne; den tænkes derfor helt borte. Reaktionerne blive lige store og lig 3| X 6,3t8' (fra Foden) + 4 X 2,1 (fra Hovedet) = 30,45t8. I Kraftpolygonen afsættes først (den anvendte Maalestok er: lmm- oo ltonj Ri (= a b) opad, dernæst P2 . . . P7 (— bc, cd. . ..) nedad, R2 opad, P6, Po. .. Pin nedad; Bogstaverne a, b, c .... skrives strax paa Kraft- polygonen; a er det Punkt, hvor Ri og Pi6 støde sammen, b det, hvor Ri og Pi støde sammen o. s. v. B N er spændings- løs, n og b falde sammen; Spændingen i Vertikalen A N er lig Reaktionen Ri. Kraftpolygonen for denne Vertikals øverste Endepunkt er a n o g a; af de paaskrevne Betegnelser a, b, c ... ses det nemlig strax, at Parallelen med O G skal trækkes gen- nem g, Parallelen med O N gennem n, og for alle de andre Knudepunkter bruger man nu samme Omløbsretning (mod Uhr \iseren). Paa Grund af Symmetrien er Diagrammet ikke fuldført; alle Spændingerne kunne findes i den ene Halvdel. Men naar man saaledes ikke tegner Diagrammet færdigt, faar man heller ingen Kontrol paa Tegningens Nøjagtighed, og Man bør derfor altid skaffe sig en Kontrol ved at beregne en af de sidst fundne Spændinger. Naturligvis maa det tillige helst være en af de største Spændinger, man beregner, og da Spæn- dingerne i Flangerne baade ere de største og de simpleste at finde, vælger man altid at beregne en af dem; i Fig. 82 bør man f. Ex. kontrolere Spændingen FX. Efter Ritters Methode findes Spændingen i Stangen FX ved at lægge et Snit, der overskærer FX, XV og VM, beregne Momentet af de ydre Kræfter til venstre for Snittet med Hensyn til Skæ- ringspunktet for de to sidst nævnte Stænger og dividere dette