Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
§ 27.
Vanskelighed. Naar man har behandlet Knudepunktet i Top-
pen (Kraftpolygonen lefml) og derefter gaar ned til det ne-
derste Endepunkt af Vertikalen L M, kender man her paaFor-
haand Stykket a k Im af Kraftpolygonen og skal altsaa
trække an gennem a og ni n gennem m; man vil imidlertid
finde, at Linien a n gaar gennem m, saa m og n falde sam-
men og Spændingen M N bliver Nul. Ligeledes falde o og p
i m. Det er ogsaa let paa Forhaand at vise, at Spændingerne
i alle Gitterstængerne ’(her M N, NO, OP} i højre llctlvdel af
Spærfaget blive Nul, naar der kun findes Belastning paa venstre
Halvdel, og omvendt. Lægger man f. Ex. det i Figuren an-
tydede Snit, der overskærer A N, N O og O F, kan man finde
Spændingen i N O efter Ritters Methode ved at tage Momen-
terne om Skæringspunktet for AN og O F; paa højre Side af
Snittet findes ingen andre ydre Kræfter end R2, og da den
gaar gennem Momentcentret, bliver dens Moment og altsaa
Spændingen i N O Nul. Opløsning (efter Culmann’s Methode)
af R2 efter de tre overskaarne Stænger fører til samme Resul-
tat. Betingelsen for, at disse Gitterstængers Spændinger skulle
blive Nul, er altsaa, at de af Snittet trufne Stænger i Hoved
og Fod skære hinanden paa Retningslinien for Resultanten af
de ydre Kræfter paa den ene Side af Snittet.
Hvis Vindtrykket virker paa højre Side, bestemmes Reak-
tionerne og tegnes Diagrammet paa lignende Maade.
§ 27. For simple Trekantsystemer kan Konstruktionen
af Diagrammerne altid udføres som i de ovenfor behandlede
Exempler, uden at man støder paa nogen Vanskelighed; der
gives imidlertid adskillige hyppig benyttede Dragerformer,
hvor dette ikke er Tilfældet, skønt der kan konstrueres et
Diagram. Vi skulle se nogle Exempler herpaa og vise de
Veje, man maa slaa ind paa for at gennemføre Konstruk-
tionen.
I Fig. 86, PI. 9, er vist et fransk Spærfag, belastet med
de lige store lodrette Kræfter Pi ... . P7. Reaktionerne ere
hver lig Pi. Man begynder Diagrammets Konstruktion ved
7?i’s Angrebspunkt; Kraftpolygonen her er a b k a. Dernæst
tegnes Kraftpolygonerne k b clk for Knudepunkt 1 og a k l m a
for Knudepunkt 7. Men nu kan man ikke komme længere
paa sædvanlig Maade, baade i 2 og i 6 haves tre Stænger
med ubekendte Spændinger. Man har forskellige Midler til