Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
104 § 27. Vanskelighed. Naar man har behandlet Knudepunktet i Top- pen (Kraftpolygonen lefml) og derefter gaar ned til det ne- derste Endepunkt af Vertikalen L M, kender man her paaFor- haand Stykket a k Im af Kraftpolygonen og skal altsaa trække an gennem a og ni n gennem m; man vil imidlertid finde, at Linien a n gaar gennem m, saa m og n falde sam- men og Spændingen M N bliver Nul. Ligeledes falde o og p i m. Det er ogsaa let paa Forhaand at vise, at Spændingerne i alle Gitterstængerne ’(her M N, NO, OP} i højre llctlvdel af Spærfaget blive Nul, naar der kun findes Belastning paa venstre Halvdel, og omvendt. Lægger man f. Ex. det i Figuren an- tydede Snit, der overskærer A N, N O og O F, kan man finde Spændingen i N O efter Ritters Methode ved at tage Momen- terne om Skæringspunktet for AN og O F; paa højre Side af Snittet findes ingen andre ydre Kræfter end R2, og da den gaar gennem Momentcentret, bliver dens Moment og altsaa Spændingen i N O Nul. Opløsning (efter Culmann’s Methode) af R2 efter de tre overskaarne Stænger fører til samme Resul- tat. Betingelsen for, at disse Gitterstængers Spændinger skulle blive Nul, er altsaa, at de af Snittet trufne Stænger i Hoved og Fod skære hinanden paa Retningslinien for Resultanten af de ydre Kræfter paa den ene Side af Snittet. Hvis Vindtrykket virker paa højre Side, bestemmes Reak- tionerne og tegnes Diagrammet paa lignende Maade. § 27. For simple Trekantsystemer kan Konstruktionen af Diagrammerne altid udføres som i de ovenfor behandlede Exempler, uden at man støder paa nogen Vanskelighed; der gives imidlertid adskillige hyppig benyttede Dragerformer, hvor dette ikke er Tilfældet, skønt der kan konstrueres et Diagram. Vi skulle se nogle Exempler herpaa og vise de Veje, man maa slaa ind paa for at gennemføre Konstruk- tionen. I Fig. 86, PI. 9, er vist et fransk Spærfag, belastet med de lige store lodrette Kræfter Pi ... . P7. Reaktionerne ere hver lig Pi. Man begynder Diagrammets Konstruktion ved 7?i’s Angrebspunkt; Kraftpolygonen her er a b k a. Dernæst tegnes Kraftpolygonerne k b clk for Knudepunkt 1 og a k l m a for Knudepunkt 7. Men nu kan man ikke komme længere paa sædvanlig Maade, baade i 2 og i 6 haves tre Stænger med ubekendte Spændinger. Man har forskellige Midler til