Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
§ 27.
4t komme ud over Vanskeligheden; det simpleste i det fore-
liggende Tilfælde er vel at lægge det i Figuren antydede Snit
gennem Polygonerne E, P, H, A. Dette Snit træffer kun tre
Stænger, og deres Spændinger maa altsaa kunne findes ved
Culmann’s eller Ritter’s Methode. Man behøver kun at be-
stemme Spændingen i Stangen A H, der udgaar fra et af
de Knudepunkter (6), hvor man ovenfor maatte standse med
Konstruktionen af Diagrammet. Idet den vandrette Afstand
mellem de belastede Knudepunkter er konstant og lig X, og
idet den vinkelrette Afstand fra Knudepunkt 4 til Stangen
A H er h, faas efter Ritters Methode ved at tage Momenterne
om 4:
Spændingen i A H= ^4 Ri — 3 Pi — 2 P2 — P3 j = 8 Pi .^(Træk).
Med Å. = 3m , h = 8m, Pi = 5ts bliver Spændingen altsaa
+ 15t8 (Kraftmaalestokken i Figuren er lm m- cv> lton j. — Vilde
man anvende Culmann’s Methode, skulde man først finde Re-
sultanten af Ri, Pi, Pi og P3; som Forholdene ere i Figuren,
falder denne Resultant imidlertid saa langt til venstre, at Kon-
struktionen bliver upraktisk.
Nu kan man aabenbart fortsætte med Konstruktionen af
Diagrammet, idet der i Knudepunkt 6 kun er to Stænger med
ubekendte Spændinger. Man har tidligere fundet Spændingen
a m og har nu beregnet h a. Fra de tidligere behandlede
Knudepunkter ved man, at Omløbsretningen er »med Uhr-
viseren«, og da Spændingerne a ni og h a begge ere Træk,
skal h a afsættes saaledes, at man kommer til at gennemløbe
det bekendte Stykke af Kraftpolygonen i Ordenen h a m; de
manglende Linier m n og n h tilføjes let. Derefter kan man
tegne Kraftpolygonen n m l c d o n for Knudepunkt 2 og h n o p h
for Knudepunkt 5 (da Stængerne 4-5 og 5-6 ligge i samme
rette Linie, maa i Diagrammet li, n og p ligge i en ret Linie).
I Knudepunkt 3 er der nu kun én ubekendt Spænding, nem-
lig i Stangen E P, og man faar altsaa her den Kontrol paa
Tegningens Nøjagtighed (eller paa Bestemmelsen af Spæn-
dingen A //), at en Linie gennem e og parallel med E P skal
gaa gennem Punktet p. Man kunde ogsaa have behandlet
Knudepunkt 3 før 5, og man vilde saa have fundet, at Linien
h n skulde gaa gennem p. At man faar en saadan Kontrol,