Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
105 § 27. 4t komme ud over Vanskeligheden; det simpleste i det fore- liggende Tilfælde er vel at lægge det i Figuren antydede Snit gennem Polygonerne E, P, H, A. Dette Snit træffer kun tre Stænger, og deres Spændinger maa altsaa kunne findes ved Culmann’s eller Ritter’s Methode. Man behøver kun at be- stemme Spændingen i Stangen A H, der udgaar fra et af de Knudepunkter (6), hvor man ovenfor maatte standse med Konstruktionen af Diagrammet. Idet den vandrette Afstand mellem de belastede Knudepunkter er konstant og lig X, og idet den vinkelrette Afstand fra Knudepunkt 4 til Stangen A H er h, faas efter Ritters Methode ved at tage Momenterne om 4: Spændingen i A H= ^4 Ri — 3 Pi — 2 P2 — P3 j = 8 Pi .^(Træk). Med Å. = 3m , h = 8m, Pi = 5ts bliver Spændingen altsaa + 15t8 (Kraftmaalestokken i Figuren er lm m- cv> lton j. — Vilde man anvende Culmann’s Methode, skulde man først finde Re- sultanten af Ri, Pi, Pi og P3; som Forholdene ere i Figuren, falder denne Resultant imidlertid saa langt til venstre, at Kon- struktionen bliver upraktisk. Nu kan man aabenbart fortsætte med Konstruktionen af Diagrammet, idet der i Knudepunkt 6 kun er to Stænger med ubekendte Spændinger. Man har tidligere fundet Spændingen a m og har nu beregnet h a. Fra de tidligere behandlede Knudepunkter ved man, at Omløbsretningen er »med Uhr- viseren«, og da Spændingerne a ni og h a begge ere Træk, skal h a afsættes saaledes, at man kommer til at gennemløbe det bekendte Stykke af Kraftpolygonen i Ordenen h a m; de manglende Linier m n og n h tilføjes let. Derefter kan man tegne Kraftpolygonen n m l c d o n for Knudepunkt 2 og h n o p h for Knudepunkt 5 (da Stængerne 4-5 og 5-6 ligge i samme rette Linie, maa i Diagrammet li, n og p ligge i en ret Linie). I Knudepunkt 3 er der nu kun én ubekendt Spænding, nem- lig i Stangen E P, og man faar altsaa her den Kontrol paa Tegningens Nøjagtighed (eller paa Bestemmelsen af Spæn- dingen A //), at en Linie gennem e og parallel med E P skal gaa gennem Punktet p. Man kunde ogsaa have behandlet Knudepunkt 3 før 5, og man vilde saa have fundet, at Linien h n skulde gaa gennem p. At man faar en saadan Kontrol,