Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
§ 27.
er ganske naturligt, naar man har beregnet Spændingen i A
hvis der nemlig kan tegnes et Diagram for Systemet, er dette
alene tilstrækkeligt til at bestemme alle Spændingerne.
Der er imidlertid andre Maader at gribe Sagen an paa.
I Knudepunkt 3 støder der ganske vist tre Stænger med ube-
kendte Spændinger sammen, men idet de to af dem, 2-3 og
3-4, ligge i hinandens Forlængelse, kan man tænke sig Spæn-
dingerne i dem sammensatte til én Kraft, der ogsaa ligger i
Linien 2-4. Naar man altsaa opløser P3 efter Retningerne 3-5
og 2-4, finder man derved den rigtige Spænding i 3-5; OpløSr
ningen er foretaget i Fig. 86c. Nu kan man behandle Knude-
punkt 5 paa samme Maade; Spændingerne i 4-5 og 5-6 tænkes
sammensatte til en enkelt Kraft, og den bekendte Spænding i
3-5 opløses efter 2-5 og 4-6. Derved har man fundet den rig-
tige Spænding i 2-5 (= o n) og kan altsaa fortsætte med Dia-
grammets Konstruktion i Knudepunkt 2, hvor kun Spæn-
dingerne i O I) og M N ere ubekendte. Da de bekendte Spæn-
dinger her ikke følge lige efter hinanden, maa man gøre Brug
af en Hjælpekonstruktion (en Parallelforskydning) for at faa
det baade i Længde og Retning bekendte Liniestykke o n an-
bragt med sine Endepunkter paa Linierne m n og o d.
De to her viste Methoder til at tegne Diagrammet kunne
anvendes uafhængig af de specielle Egenskaber, som Systemet
i Fig. 86 er i Besiddelse af (Symmetri, konstant Faglængde
o. 1.), og de ere de simpleste, man har til Overvindelse af
Vanskelighederne. Hvis man derfor strax eller senere under
Konstruktionen støder paa Knudepunkter, hvorfra der udgaar
mere end to Stænger med ubekendte Spændinger, bør man
først undersøge,
1) om der noget Sted i Systemet kan lægges et Snit, der kun
overskærer tre Stænger; disses Spændinger kunne da bestem-
mes efter Culmann eller Ritter, og man kan maaske derved
komme over Vanskeligheden (det er ikke nødvendigt, at nogen
af de tre overskaarne Stænger skal udgaa fra det Knudepunkt,
hvor man- har maattet standse med Konstruktionen af Dia-
grammet; selv om man i Fig. 86 ikke kunde finde Spæn-
dingen A H, kunde man godt komme igennem ved at beregne
f. Ex. EP).
2) om der blandt de Knudepunkter, hvorfra der udgaar tre
Stænger med ubekendte Spændinger, findes saadanne, hvor to