Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
107 § 27. af Stængerne falde i hinandens Forlamgelse (soin f. Ex. Knude- punkt 3 i Fig. 86); man kan da finde den tredie Stangs Spæn- ding. Hvis der specielt i et saadant Knudepunkt ikke virker nogen gdre Kraft, er den tredie Stangs Spænding Nul. Opg. 6. Tegn Diagrammet for det i Fig. 89, PI. 10, viste System. Opg. 7. Tegn Diagrammet for det franske Spærfag i Fig. 86, PI. 9, naar Belastningen ligesom i Fig. 85 er Vindtryk paa den ene Side alene. Bevis, at Spændingerne i alle Gitterstængerne i den ubelastede Side ere Nul (hvis Belastningen virker paa højre Side, er Spændingen Nul i Stængerne KL, L M, MN, NO, OP) Opg. 8. Bevis, at Spændingerne i Gitterstængerne i venstre Side af Spærfaget i Fig. 85, hvor Belastningen alene er Vindtryk paa venstre Side, ere lige saa store som Spændingerne i Gitterstængerne i samme Spærfags højre Side, naar Belastningen alene er Vindtryk paa højre Side, medens Understøtningerne vedblive at være beskafne som vist i Figuren. Vis, at det samme gælder for Spærfaget i Fig. 86. De to udviklede Methoder ville ganske vist som Regel være tilstrækkelige, men der er dog endnu adskillige jævnlig forekommende Systemer, ved hvilke man enten slet ikke kan klare Vanskelighederne paa den Maade eller kan* gøre det simplere ad andre Veje. Et Exempel ses i Fig. 87a, ;P1. 10. Man kan her begynde med at lægge et Snit gennem Polygo- nerne A, M, li, E og beregne Spændingen i Stangen A M, og ved Hjælp heraf kan man tegne den Del af Diagrammet, der hører til Knudepunkterne til venstre for Stangen M S, men heller ikke mere; og i den midterste Del af Systemet kan man ikke lægge noget Snit, der kun skærer 3 Stænger. Systemet i Fig. 87a kan imidlertid tænkes dannet ved at erstatte Stængerne 0-1, 1-2. .i det i Fig. 87 b viste Hovedsystem med Gitterbjælker som den i Fig. 87c. Dette Middel anvendes ofte, naar man ikke kan undgaa, at nogle af de ydre Kræfter virke mellem Hovedsystemets Knudepunkter; hvis Kræfterne virkede direkte paa Stængerne 01,1-2..., skulde disse bereg- nes baade for Bøjning og Træk eller Tryk, hvilket er uøkono- misk. Man kunde nu tænke sig, at man beholdt Hoved- systemet i Fig. 87b uforandret, — altsaa beholdt Stængerne 04,1-2..., — men for at blive fri for Bøjningen af Hoved- systemets Stænger anbragte nogle secundære Bjælker som den i Fig. 87c viste, saaledes at de kun vare understøttede i Knude- punkterne 0,1,2...; disse secundære Bjælker vilde da over- føre den paa dem virkende Belastning til Hovedsystemets