Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
§ 27.
af Stængerne falde i hinandens Forlamgelse (soin f. Ex. Knude-
punkt 3 i Fig. 86); man kan da finde den tredie Stangs Spæn-
ding. Hvis der specielt i et saadant Knudepunkt ikke virker
nogen gdre Kraft, er den tredie Stangs Spænding Nul.
Opg. 6. Tegn Diagrammet for det i Fig. 89, PI. 10, viste System.
Opg. 7. Tegn Diagrammet for det franske Spærfag i Fig. 86, PI. 9,
naar Belastningen ligesom i Fig. 85 er Vindtryk paa den ene Side alene.
Bevis, at Spændingerne i alle Gitterstængerne i den ubelastede Side ere Nul
(hvis Belastningen virker paa højre Side, er Spændingen Nul i Stængerne
KL, L M, MN, NO, OP)
Opg. 8. Bevis, at Spændingerne i Gitterstængerne i venstre Side af
Spærfaget i Fig. 85, hvor Belastningen alene er Vindtryk paa venstre Side,
ere lige saa store som Spændingerne i Gitterstængerne i samme Spærfags
højre Side, naar Belastningen alene er Vindtryk paa højre Side, medens
Understøtningerne vedblive at være beskafne som vist i Figuren. Vis, at
det samme gælder for Spærfaget i Fig. 86.
De to udviklede Methoder ville ganske vist som Regel
være tilstrækkelige, men der er dog endnu adskillige jævnlig
forekommende Systemer, ved hvilke man enten slet ikke kan
klare Vanskelighederne paa den Maade eller kan* gøre det
simplere ad andre Veje. Et Exempel ses i Fig. 87a, ;P1. 10.
Man kan her begynde med at lægge et Snit gennem Polygo-
nerne A, M, li, E og beregne Spændingen i Stangen A M, og
ved Hjælp heraf kan man tegne den Del af Diagrammet, der
hører til Knudepunkterne til venstre for Stangen M S, men
heller ikke mere; og i den midterste Del af Systemet kan
man ikke lægge noget Snit, der kun skærer 3 Stænger.
Systemet i Fig. 87a kan imidlertid tænkes dannet ved at
erstatte Stængerne 0-1, 1-2. .i det i Fig. 87 b viste Hovedsystem
med Gitterbjælker som den i Fig. 87c. Dette Middel anvendes
ofte, naar man ikke kan undgaa, at nogle af de ydre Kræfter
virke mellem Hovedsystemets Knudepunkter; hvis Kræfterne
virkede direkte paa Stængerne 01,1-2..., skulde disse bereg-
nes baade for Bøjning og Træk eller Tryk, hvilket er uøkono-
misk. Man kunde nu tænke sig, at man beholdt Hoved-
systemet i Fig. 87b uforandret, — altsaa beholdt Stængerne
04,1-2..., — men for at blive fri for Bøjningen af Hoved-
systemets Stænger anbragte nogle secundære Bjælker som den
i Fig. 87c viste, saaledes at de kun vare understøttede i Knude-
punkterne 0,1,2...; disse secundære Bjælker vilde da over-
føre den paa dem virkende Belastning til Hovedsystemets