Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
109 § 27. grammet i Fig. 87/'. Af Kraftpolygonen abnma for Knude- punkt 0 kender man Stykket m a b (m a overføres fra Fig. 87d), og de manglende Linier b n og n in tilføjes let. Derefter be- handles alle Knudepunkter i den secundære Bjælke 0-1, og i Knudepunkt 1 overføres Spændingen s in fra Fig- 87c?. Opg 9. Tegn Diagrammet for det franske Spærfag i Fig. 86, PI. 9, ved at betragte det som et sammensat System. Ved Hjælp af Fig. 88, PI. 10, skal endnu en almindelig Methode forklares. Systemet i Figuren bestaar af en Sexkant med tre Diagonaler; da det til Slut viser sig, at alle Spæn- dingerne kunne bestemmes alene ved Benyttelse af Knude- punkternes Kraftpolygoner, er Systemet statisk bestemt. Dette forudsættes selvfølgelig ved alle her behandlede Systemer; vi komme senere ind paa en nærmere Undersøgelse af Betingel- serne herfor. Derimod kan der ganske vist ikke tegnes noget Diagram for Systemet i Fig. 88, saa man maa nøjes med Kraftpolygonerne for de enkelte Knudepunkter. — I alle Knude- punkterne støde tre Stænger sammen, og man kan ikke ved nogen af de ovenfor udviklede Methodbr faa nogen Spænding bestemt til at begynde med. I Fig. 88b er tegnet Kraftpolygonen for de ydre Kræfter, og man har sikret sig, at disse for sig ere i Ligevægt. Hvis man nu kendte Spændingen f. Ex. i Stangen 1-2, kunde man aabenbart let løse Opgaven. Det gør man ganske vist ikke, men ved et Par Forsøg kan man faa den bestemt, idet man benytter sig af, at Diagrammet — eller her Rækken af Kraftpolygoner — kontrolerer sig selv tilsidst. Hvis man et eller andet Sted i Konstruktionen har indført en forkert Spæn- ding, vil det tilsidst vise sig ved, at man støder paa en Uover- ensstemmelse, og omvendt hvis virkelig alle Kraftpolygoner lukke sig, har man overalt fundet de rigtige Spændinger. — Man antager nu en vilkaarlig Værdi T} af Spændingen i 1-2, betragter altsaa Knudepunkt 1 som paavirket af de bekendte Kræfter Pi og Ti og tegner Kraftpolygonerne for Knudepunk- terne 1, 2, 3, hvor der hvert Sted findes to Stænger med ube- kendte Spændinger. Naar man dernæst gaar til Knudepunkt 4, kender man i Forvejen Spændingerne 3-4 og 1-4, saa der bliver kun én ubekendt tilbage, og da 71 er valgt ganske vilkaarlig, maa man vente at støde paa en Uoverensstemmelse