Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
§ 27.
grammet i Fig. 87/'. Af Kraftpolygonen abnma for Knude-
punkt 0 kender man Stykket m a b (m a overføres fra Fig. 87d),
og de manglende Linier b n og n in tilføjes let. Derefter be-
handles alle Knudepunkter i den secundære Bjælke 0-1, og i
Knudepunkt 1 overføres Spændingen s in fra Fig- 87c?.
Opg 9. Tegn Diagrammet for det franske Spærfag i Fig. 86, PI. 9,
ved at betragte det som et sammensat System.
Ved Hjælp af Fig. 88, PI. 10, skal endnu en almindelig
Methode forklares. Systemet i Figuren bestaar af en Sexkant
med tre Diagonaler; da det til Slut viser sig, at alle Spæn-
dingerne kunne bestemmes alene ved Benyttelse af Knude-
punkternes Kraftpolygoner, er Systemet statisk bestemt. Dette
forudsættes selvfølgelig ved alle her behandlede Systemer; vi
komme senere ind paa en nærmere Undersøgelse af Betingel-
serne herfor. Derimod kan der ganske vist ikke tegnes noget
Diagram for Systemet i Fig. 88, saa man maa nøjes med
Kraftpolygonerne for de enkelte Knudepunkter. — I alle Knude-
punkterne støde tre Stænger sammen, og man kan ikke ved
nogen af de ovenfor udviklede Methodbr faa nogen Spænding
bestemt til at begynde med.
I Fig. 88b er tegnet Kraftpolygonen for de ydre Kræfter,
og man har sikret sig, at disse for sig ere i Ligevægt. Hvis
man nu kendte Spændingen f. Ex. i Stangen 1-2, kunde
man aabenbart let løse Opgaven. Det gør man ganske vist
ikke, men ved et Par Forsøg kan man faa den bestemt, idet
man benytter sig af, at Diagrammet — eller her Rækken af
Kraftpolygoner — kontrolerer sig selv tilsidst. Hvis man et
eller andet Sted i Konstruktionen har indført en forkert Spæn-
ding, vil det tilsidst vise sig ved, at man støder paa en Uover-
ensstemmelse, og omvendt hvis virkelig alle Kraftpolygoner
lukke sig, har man overalt fundet de rigtige Spændinger. —
Man antager nu en vilkaarlig Værdi T} af Spændingen i 1-2,
betragter altsaa Knudepunkt 1 som paavirket af de bekendte
Kræfter Pi og Ti og tegner Kraftpolygonerne for Knudepunk-
terne 1, 2, 3, hvor der hvert Sted findes to Stænger med ube-
kendte Spændinger. Naar man dernæst gaar til Knudepunkt
4, kender man i Forvejen Spændingerne 3-4 og 1-4, saa
der bliver kun én ubekendt tilbage, og da 71 er valgt ganske
vilkaarlig, maa man vente at støde paa en Uoverensstemmelse