Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 27. 110
her. Denne kan f. Ex. vise sig derved, at man i Knudepunkt
1 finder Spændingen Si i Stangen 1-4, i Knudepunkt 4 der-
imod Spændingen S' i samme Stang (hvis man tegner Kraft-
polygonen her uden at benytte sig af den tidligere fundne
Spænding S,). Man kan nu tænke sig og S' fundne paa
følgende Maade: først antages 7\ lig Nul, og man tegner
Kraftpolygonerne for Knudepunkterne 1, 2, 3, 4 alene med de
givne Kræfter Pb P2, P8, P4 som Belastning, hvorved man i
Knudepunkt 1 finder Spændingen i 1-4 lig Sp, i Knudepunkt
4 Spændingen Sp‘ i samme Stang; dernæst antages alle de
givne ydre Kræfter lig Nul, og man tegner Kraftpolygonerne
med Ti alene som Belastning, hvorved findes Spændinger, der
ere proportionale med Tb og specielt i Stangen 1-4 Spæn-
dingerne «Ti og brl\, eftersom Stangen hører med til Knude-
punkt 1 eller 4. Ved Addition faas:
*Si — Sp -j- aT\, S' — Sp' —bTi,
hvoraf udledes;
•Si — S' = (Sp — <Sp') -l~ (o — b).
eller: =
Her betyder 1\ altsaa den vilkaarlig valgte Spænding i
1-2, dS den dertil svarende Differens mellem de Spændinger
i 1-4, der findes i Knudepunkterne 1 og 4; selv om T\ vari-
erer, ville K = Sp — Sp' og Ki = a — b holde sig konstante.
Ved denne Ligning udtrykkes, at Sammenhængen mellem z/S
og Ti er given ved en ret Linie, hvis man betragter J S og
Ti som Koordinater. Linien bestemmes ved at gøre to For-
søg med vilkaarlig valgte Spændinger 1\, og naar den er be-
stemt, behøver man blot at finde dens Skæringspunkt med
Ti - Axen for at faa den rigtige Værdi T åf Spændingen i
1-2; T svarer nemlig til z/ S = 0.
I Fig. 88 er brugt de sædvanlige Betegnelser, store Bog-
staver for Systemets Polygoner, de tilsvarende smaa Bogstaver
for Kraftpolygonernes Knudepunkter. Da man ikke kan
tegne et Diagram, ere disse Betegnelser ikke ganske utvety-
dige, dog kun for Diagonalernes Vedkommende; men det for-
staas let, at f. Ex. Diagonalen 1-4 er kaldt G N og dens
Spænding g n, naar den betragtes som hørende til Knude-
punkt 1, derimod KL og kl, naar den hører til Knudepunkt
I