Teknisk Statik
Første Del

Ill § 27. 4. For at man let skal kunne orientere sig i Fig. 88b, for- udskikkes endvidere, at de ydre Kræfter danne den yderste lukkede Polygon a b c . .., Spændingerne i Sexkantens Sider ndgaa radialt fra nævnte Polygons Vinkelspidser, og Diago- nalerne danne endelig den indvendige Polygon g hk . ..; hver Diagonal forekommer to Gange (1-4 som g n og k l). Konstruktionen er udført paa den Maade, at man har valgt to vilkaarlige Værdier af Spændingen i A G, nemlig a g! og a g2, og med disse har man tegnet Kraftpolygonerne for Knudepunkterne 1, 2, 3 og 4. Til 1\ = a gx er derved fundet, at der svarer Si = gi nh S‘ = k‘ l1, og idet k‘1‘ er afsat lig nx g‘y altsaa A S = Si— = paa samme Maade haves de sammenhørende Værdier rL\ =- a g2, Sx = g2 n2, S1 = k“ I“, S = gz g“. Man har saa kun at trække Linien g“ g‘ og finde dens Skæringspunkt g med ag-, naar man nu igen tegner Kraftpolygonerne med rI\ = a g, skal det vise sig, at man finder n g — k l. Methoden er i Virkeligheden særdeles simpel; naar man træffer paa et Knudepunkt med tre ubekendte Spændinger, vælger man en af dem vilkaarlig og tegner saa videre, indtil man støder paa en Modsigelse; derefter gør man et Forsøg til og er paa Grundlag af disse to Forsøg i Stand til at finde den rigtige Værdi af den først vilkaarlig valgte Spænding ved en simpel retlinet Interpolation. I Fig. 86b, PI. 9, er ved de punkterede Linier vist Me- thodens Anvendelse paa det der behandlede franske Spærfag. Naar man har tegnet Diagrammet for Knudepunkterne 0, 1 og 7, vælger man en vilkaarlig Værdi d ox for Spændingen i ft O og tegner med den Kraftpolygonerne for 2, 6, 5 og 3. I 5 findes Spændingen o} p}, i 3 Spændingen Oi pf for Stangen O P. I dette specielle Tilfælde behøver man ikke at gøre et nyt Forsøg, thi i Knudepunkt 3 vil man altid finde O P’s Spænding lig Oipf, og hvis man vælger Spændingen OD lig d s, bliver den i Knudepunkt 5 bestemte Spænding i O P lig Nul. Spændingsdifferenserne J S svarende til 7\ = d ox og Tx = ds blive altsaa pf pi og Oi px, og hvis disse Størrelser afsættes som Ordinater ud fra Linien o d i Punkterne Oj og s, vil Forbindelseslinien mellem Ordinaternes Endepunkter af- skære den rigtige Spænding o d (i Figuren har man for ikke at faa for mange Linier opnaaet det samme ved at trække