Teknisk Statik
Første Del

113 § 28. Komposanter. O, D og U danne med I\ — P2 = Q en lukket Firkant (skraveret i Figuren), hvis Omløbsretning er given ved Q’s Retning; U og I) ses at blive trykkede, O strakt (Forholdene i Fig. 91 kunne ikke passe for en Bjælke med to simple Understøtninger, hvor som bekendt Hovedet altid er trykket, Foden strakt; naar Q for et Snit i en saadan Bjælke ligger til venstre for Snittet, som forudsat i Figuren, vil den altid være negativ, altsaa virke opad). I Fig. 91c er Opløsningen af I\ og P2 foretaget i en anden Orden, men for- øvrigt gælder det samme om denne Figur som om Fig. 91 b. I Virkeligheden .bestemmer man ikke Spændingernes Fortegn ved Hjælp af Q’s Retning, men ved Fortegnet for O eller U, som altid vil være bekendt; man behøver altsaa hverken at finde Transversalkraftens Størrelse eller Retning. De omtalte Kraftpolygoner (Fig. 91 b pg c) tegnes nu ikke ud i særlige Figurer, men man anbringer dem, som vist i Fig. 92a og b, i et i tilstrækkelig stor Maalestok tegnet Dra- gernet. Størrelserne M: Å. afsættes paa de lodrette Linier gennem Knudepunkterne, enten alle nedad fra disse lodrettes øverste Endepunkter (Fig. 92a) eller opad fra deres nederste Endepunkter (Fig. 92b). Man ser, at skal afsættes paa Vertikalen gennem Knudepunkt 1, M2:Å.2 paa Vertikalen gen- nem Knudepunkt 2 o. s. v., saa heraf kan der ikke tages Fejl. Dernæst skal der trækkes Paralleler med 0 og U gen- nem Endepunkterne af de afsatte Størrelser M: Å; for at kunne trække disse Paralleler paa rette Maade kan man benytte sig af følgende Regler, hvis Rigtighed indses ved Sammenligning af Fig. 91 og 92: Parallelen med Hovedet {Foden) trækkes gennem det Ende- punkt af et M: k, der ligger paa samme Side af den overskaarne Diagonal som vedkommende Stang i Hovedet (Foden); Kraft- polygonen (skraveret i Figurerne) ligger altid i et Vinkelrum (dannet af den overskaarne Diagonal og en lodret Linie), der har sit Toppunkt paa den Flange, ud fra hvilken Størrelserne M: Å ere afsatte. Ved at udføre Konstruktionen paa den nu beskrevne Maade opnaas navnlig en stor Overskuelighed; det er let at se, til hvilken Stang hver af de fundne Spændinger hører. For at Methoden skal være praktisk, maa k, den vandrette Projektion af Gitterstængerne, være konstant, ellers faar man 8