Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
§ 28.
paa hver lodret Linie to forskellige Størrelser M: Å. at afsætte;
denne Betingelse er dog næsten altid opfyldt ved de almindelige
Brodragere, hvor Å. bliver det samme som den hele eller halve
Faglængde. For at opnaa tilstrækkelig Nøjagtighed maa man
tegne Dragernettet i meget stor Maalestok.
Meget ofte bestemmer man Størrelserne M som Ordinater
i en Tovpolygon. Som Poldistance i denne vælges bedst et Mul-
tiplum af Å. (idet Å. her antages konstant). Kaldes Tovpolygo-
nens Ordinater y, har man da M = n k . y, hvor y maales
M
paa Kraftmaalestokken. Heraf følger: , = n y, saa man skulde
A
egentlig afsætte Størrelserne n y paa de lodrette Linier i Dra-
gernettet, og de paa den Maade bestemte Spændinger skulde
maales efter samme Kraftmaalestok som y. I Stedet herfor
afsætter man gerne Størrelserne y umiddelbart og multiplicerer
bagefter de fundne Spændinger med n, hvilket bedst udføres
ved at maale dem paa en Maalestok, hvis Enheder ere -- af
den oprindelige Kraftmaalestoks; naar denne er: lcm ktB■,
skal altsaa til Maaling af Spændingerne benyttes: lcm oo nktB-.
Naar man har tegnet Dragernettet i en passende stor Maale-
stok, maa man for at drage den fulde Nytte heraf sørge for,
at de største af Størrelserne M: k (altsaa sædvanlig Tovpoly-
gonens Ordinater y) kun ere lidt mindre end de lodret maalte
Højder i Dragernettet; man begynder derfor bedst med at
vælge en passende Maalestok (n . k) for Spændingerne og be-
stemmer derved baade Kraftmaalestokken (k), Poldistancen
(ni) og Maalestoksforholdet for Dragernettet. — Undertiden er
den vandrette Projektion af Gitterstængerne konstant (lig k)
undtagen for et Par enkelte Stænger, hvor den er k‘-, dette
er f. Ex. ofte Tilfældet ved Endefagene i skæve Broer. I saa
Fald kan man bære sig ad ganske som ovenfor beskrevet,
benytte Poldistancen nk o. s. v., naar man blot for de enkelte
unormale Stænger multiplicerer Tovpolygonens Ordinat y med
k: k‘.
Den udviklede Methode kan ikke anvendes, hvis den af
Snittet trufne Gitterstang er en Vertikal, da k her bliver Nul.
For en Gitterbjælke som den, hvoraf Fig. 93, PI. 11, viser
et Stykke, maa man derfor indskrænke sig til at finde Spæn-
dingerne i Flangerne og Diagonalerne direkte paa den ovenfor