Teknisk Statik
Første Del

114 § 28. paa hver lodret Linie to forskellige Størrelser M: Å. at afsætte; denne Betingelse er dog næsten altid opfyldt ved de almindelige Brodragere, hvor Å. bliver det samme som den hele eller halve Faglængde. For at opnaa tilstrækkelig Nøjagtighed maa man tegne Dragernettet i meget stor Maalestok. Meget ofte bestemmer man Størrelserne M som Ordinater i en Tovpolygon. Som Poldistance i denne vælges bedst et Mul- tiplum af Å. (idet Å. her antages konstant). Kaldes Tovpolygo- nens Ordinater y, har man da M = n k . y, hvor y maales M paa Kraftmaalestokken. Heraf følger: , = n y, saa man skulde A egentlig afsætte Størrelserne n y paa de lodrette Linier i Dra- gernettet, og de paa den Maade bestemte Spændinger skulde maales efter samme Kraftmaalestok som y. I Stedet herfor afsætter man gerne Størrelserne y umiddelbart og multiplicerer bagefter de fundne Spændinger med n, hvilket bedst udføres ved at maale dem paa en Maalestok, hvis Enheder ere -- af den oprindelige Kraftmaalestoks; naar denne er: lcm ktB■, skal altsaa til Maaling af Spændingerne benyttes: lcm oo nktB-. Naar man har tegnet Dragernettet i en passende stor Maale- stok, maa man for at drage den fulde Nytte heraf sørge for, at de største af Størrelserne M: k (altsaa sædvanlig Tovpoly- gonens Ordinater y) kun ere lidt mindre end de lodret maalte Højder i Dragernettet; man begynder derfor bedst med at vælge en passende Maalestok (n . k) for Spændingerne og be- stemmer derved baade Kraftmaalestokken (k), Poldistancen (ni) og Maalestoksforholdet for Dragernettet. — Undertiden er den vandrette Projektion af Gitterstængerne konstant (lig k) undtagen for et Par enkelte Stænger, hvor den er k‘-, dette er f. Ex. ofte Tilfældet ved Endefagene i skæve Broer. I saa Fald kan man bære sig ad ganske som ovenfor beskrevet, benytte Poldistancen nk o. s. v., naar man blot for de enkelte unormale Stænger multiplicerer Tovpolygonens Ordinat y med k: k‘. Den udviklede Methode kan ikke anvendes, hvis den af Snittet trufne Gitterstang er en Vertikal, da k her bliver Nul. For en Gitterbjælke som den, hvoraf Fig. 93, PI. 11, viser et Stykke, maa man derfor indskrænke sig til at finde Spæn- dingerne i Flangerne og Diagonalerne direkte paa den ovenfor