Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
______ ____________ _______________ __________ 115 § 29. viste Maade; men naar det er udført, kan man meget let be- stemme Vertikalernes Spænding ved en lille Hjælpekonstruk- tion. I Fig. 93 har man ved den skraverede Zimmermann’ske Kraftpolygon fundet Spændingerne 02, D2 og I Knude- punkt 1 er der da kun to Stænger tilbage med ubekendte Spændinger, nemlig Oi og Vertikalen Vi (== 1-1'), saa man er i Stand til at tegne Kraftpolygonen for Knudepunktet. An- tages det foreløbig, at der ingen ydre Kraft virker i 1, faar man den ønskede Kraftpolygon ved blot at tilføje den punk- terede Linie inde i den skraverede Polygon; mellem den og Spændingen 02 afskæres den søgte Spænding Vi. — Hvis der tillige virker en ydre lodret Kraft P i Knudepunktet, skal denne medtages i Kraftpolygonen; Resultatet heraf er, som Fig. 94, PI- 11, viser, at Vertikalspændingen Vj derved for- mindskes med P. Vertikalspændingen Vi i Fig. 93 kunde naturligvis ogsaa bestemmes ved at tegne Kraftpolygonen for Knudepunkt 1', hvis man i Forvejen havde fundet Spændingerne 0b Di og Ul Hvis man imidlertid ved Konstruktionen af den Zimmer- mann ske Kraftpolygon for Faget 0—1, ligesom det er vist for Faget 1__2, har afsat Størrelserne M: A fra Hovedets Knude- punkter nedad, vil man, hvad man let overbeviser sig om, paa den Maade faa Spændingen til at ligge paa Linien ()__0'. por at Kraftplanens Overskuelighed ikke skal gaa tabt, maa man derfor altid behandle de Vertikaler og Diagonaler som sammenhørende, der støde sammen i Knudepunkterne af den Flange, ud fra hvilken Størrelserne M: k afsættes. I de fleste Tilfælde i Praxis ville de ydre Kræfter virke enten kun i Hovedets eller kun i Fodens Knudepunkter, og i saa Fald bør man altid afsætte Størrelserne M: k, der skulle bruges til Bestemmelse af Gitterstængernes Spændinger, ud fra de ube- lastede Knudepunkter og altsaa betragte de Vertikaler og Diago- naler som sammenhørende, der støde sammen i de ubelastede Knudepunkter; man behøver saa ikke Korrektionen i Fig. 94. Naar vi i næste Afsnit komme ind paa Bestemmelsen af Max- imumsspændingerne for en bevægelig Belastning, vil denne F'remgangsmaade vise sig at være nødvendig, ikke blot prak- tisk af Hensyn til Kraftplanens Overskuelighed. § 29. Beregning af Spændingerne. Af alle de i det foregaaende udviklede Methoder til Bestemmelse af Spændin- 8*