Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______
____________ _______________ __________
115
§ 29.
viste Maade; men naar det er udført, kan man meget let be-
stemme Vertikalernes Spænding ved en lille Hjælpekonstruk-
tion. I Fig. 93 har man ved den skraverede Zimmermann’ske
Kraftpolygon fundet Spændingerne 02, D2 og I Knude-
punkt 1 er der da kun to Stænger tilbage med ubekendte
Spændinger, nemlig Oi og Vertikalen Vi (== 1-1'), saa man er
i Stand til at tegne Kraftpolygonen for Knudepunktet. An-
tages det foreløbig, at der ingen ydre Kraft virker i 1, faar
man den ønskede Kraftpolygon ved blot at tilføje den punk-
terede Linie inde i den skraverede Polygon; mellem den
og Spændingen 02 afskæres den søgte Spænding Vi. — Hvis
der tillige virker en ydre lodret Kraft P i Knudepunktet, skal
denne medtages i Kraftpolygonen; Resultatet heraf er, som
Fig. 94, PI- 11, viser, at Vertikalspændingen Vj derved for-
mindskes med P.
Vertikalspændingen Vi i Fig. 93 kunde naturligvis ogsaa
bestemmes ved at tegne Kraftpolygonen for Knudepunkt 1',
hvis man i Forvejen havde fundet Spændingerne 0b Di og Ul
Hvis man imidlertid ved Konstruktionen af den Zimmer-
mann ske Kraftpolygon for Faget 0—1, ligesom det er vist for
Faget 1__2, har afsat Størrelserne M: A fra Hovedets Knude-
punkter nedad, vil man, hvad man let overbeviser sig om,
paa den Maade faa Spændingen til at ligge paa Linien
()__0'. por at Kraftplanens Overskuelighed ikke skal gaa tabt,
maa man derfor altid behandle de Vertikaler og Diagonaler
som sammenhørende, der støde sammen i Knudepunkterne af
den Flange, ud fra hvilken Størrelserne M: k afsættes. I de
fleste Tilfælde i Praxis ville de ydre Kræfter virke enten kun
i Hovedets eller kun i Fodens Knudepunkter, og i saa Fald
bør man altid afsætte Størrelserne M: k, der skulle bruges til
Bestemmelse af Gitterstængernes Spændinger, ud fra de ube-
lastede Knudepunkter og altsaa betragte de Vertikaler og Diago-
naler som sammenhørende, der støde sammen i de ubelastede
Knudepunkter; man behøver saa ikke Korrektionen i Fig. 94.
Naar vi i næste Afsnit komme ind paa Bestemmelsen af Max-
imumsspændingerne for en bevægelig Belastning, vil denne
F'remgangsmaade vise sig at være nødvendig, ikke blot prak-
tisk af Hensyn til Kraftplanens Overskuelighed.
§ 29. Beregning af Spændingerne. Af alle de i det
foregaaende udviklede Methoder til Bestemmelse af Spændin-
8*