Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 1.
2
gerne selv, af Brodækket m. m. en hvilende Belastning,
medens Jærnbanetog, Mennesketrængsel o. 1. maa behandles
som bevægelig Belastning, d. v. s. man maa regne med, at
de kunne indtage forskellige Stillinger. Det vil nemlig langt-
fra altid være det farligste for Broen eller for enkelte af dens
Konstruktionsdele, at Belastningen er saa stor som mulig; ofte
kan en mindre Belastning i en bestemt Stilling være farligst.
Ganske det samme gælder for Sne- og Vindtryk paa Tagværker,
Varerne paa et Pakhusloft o. s. v.som Regel vil Nyttelasten,
den for hvis Skyld Konstruktionen bygges, være at betragte
som bevægelig.
Baade den hvilende og den bevægelige Belastning kan op-
træde som kontinuerlig fordelt, i Almindelighed ensformig for-
delt, eller som Enkeltkræfter. I det følgende betegnes Størrelsen af:
en ensformig fordelt hvilende Belastning (Egenvægten) ved g,
en — — bevægelig — ved p,
og Totalbelastningen g 4- p betegnes ved q. g, p og q angives
som Vægt pr. Længdeenhed (kg. pr. m., ts. pr. m.). For Bro-
dragere regnes den hvilende Belastning som Regel ensformig
fordelt.
Bevægelige Enkeltkræfter faar man navnlig at gøre med
ved Beregning af Brodragere; for Jærnbanebroer er det en
Række Hjultryk fra et Jærnbanetog, for Vejbroer Hjultrykkene
fra en enkelt eller en Række svært belæssede Vogne eller en
Damptromle. En saadan Række Enkeltkræfter kan anbringes
i forskellige Stillinger paa Broen, idet den skydes frem eller
tilbage, men Afstandene mellem de enkelte Hjul er uforander-
lig. Der skal ikke her angives Størrelsen af den Belastning,
hvormed der skal regnes i de forskellige Tilfælde, men hvor
der i det følgende bliver Brug for bestemte Talværdier, vil
der for Jærnbanebroer blive regnet med et Tog af lutter Loko-
motiver som det i Fig. 1, Pl. 1, viste*); Hjulafstandene ere
angivne i Meter, Trykkene fArretrykkene) i Tons; ///zz/trykkene
ere halvt saa store som de angivne Axetryk. Et enkelt
Sted i Toget kunne som i Fig. 1 to Lokomotiver vende
Skorstenene imod hinanden, hvilket i mange Tilfælde er
farligere, end hvis alle Lokomotiverne vendte i samme Ret-
ning, idet man paa den Maade faar 6 tunge Hjul rykkede
*) De danske Statsbaneanlægs Normal-Belastningstype.