Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
§ 1. 2 gerne selv, af Brodækket m. m. en hvilende Belastning, medens Jærnbanetog, Mennesketrængsel o. 1. maa behandles som bevægelig Belastning, d. v. s. man maa regne med, at de kunne indtage forskellige Stillinger. Det vil nemlig langt- fra altid være det farligste for Broen eller for enkelte af dens Konstruktionsdele, at Belastningen er saa stor som mulig; ofte kan en mindre Belastning i en bestemt Stilling være farligst. Ganske det samme gælder for Sne- og Vindtryk paa Tagværker, Varerne paa et Pakhusloft o. s. v.som Regel vil Nyttelasten, den for hvis Skyld Konstruktionen bygges, være at betragte som bevægelig. Baade den hvilende og den bevægelige Belastning kan op- træde som kontinuerlig fordelt, i Almindelighed ensformig for- delt, eller som Enkeltkræfter. I det følgende betegnes Størrelsen af: en ensformig fordelt hvilende Belastning (Egenvægten) ved g, en — — bevægelig — ved p, og Totalbelastningen g 4- p betegnes ved q. g, p og q angives som Vægt pr. Længdeenhed (kg. pr. m., ts. pr. m.). For Bro- dragere regnes den hvilende Belastning som Regel ensformig fordelt. Bevægelige Enkeltkræfter faar man navnlig at gøre med ved Beregning af Brodragere; for Jærnbanebroer er det en Række Hjultryk fra et Jærnbanetog, for Vejbroer Hjultrykkene fra en enkelt eller en Række svært belæssede Vogne eller en Damptromle. En saadan Række Enkeltkræfter kan anbringes i forskellige Stillinger paa Broen, idet den skydes frem eller tilbage, men Afstandene mellem de enkelte Hjul er uforander- lig. Der skal ikke her angives Størrelsen af den Belastning, hvormed der skal regnes i de forskellige Tilfælde, men hvor der i det følgende bliver Brug for bestemte Talværdier, vil der for Jærnbanebroer blive regnet med et Tog af lutter Loko- motiver som det i Fig. 1, Pl. 1, viste*); Hjulafstandene ere angivne i Meter, Trykkene fArretrykkene) i Tons; ///zz/trykkene ere halvt saa store som de angivne Axetryk. Et enkelt Sted i Toget kunne som i Fig. 1 to Lokomotiver vende Skorstenene imod hinanden, hvilket i mange Tilfælde er farligere, end hvis alle Lokomotiverne vendte i samme Ret- ning, idet man paa den Maade faar 6 tunge Hjul rykkede *) De danske Statsbaneanlægs Normal-Belastningstype.