Teknisk Statik
Første Del

§ 30. 126 Diagram for den i Fig. 99a, PL 11, viste Belastning, der be- staar alene af en Kraft P, anbragt paa det ved B nærmeste Knudepunkt og netop stor nok til at give en Reaktion A = l. Det er ligegyldigt, om man anbringer P i et af de Knude- punkter, hvori Belastningen paa Drageren ellers virker, og da man ikke behøver at gaa længere med Konstruktionen af Dia- grammet end til det Knudepunkt, hvorpaa P virker, har man ikke en Gang Brug for at kende P’s Størrelse. De i Dia- grammet fundne Spændinger have kun Betydning, hvis A er den eneste Kraft til venstre for Snittet, der overskærer ved- kommende Stang; kun under den Betingelse er der Proportio- nalitet mellem A og Spændingen. Man kan derfor ikke en Gang benytte de Spændinger, der findes, efterat man ved Konstruktionen af Diagrammet er kommen forbi P, saa det gælder om at anbringe P saa nær som muligt ved B, hvis man vil have alle Influenslinierne bestemte. — Diagrammet er tegnet i Fig. 99é>; man ser, at Spændingerne i Hoved og Fod tilsidst (nærmest ved P) blive temmelig store, skønt man er gaaet ud fra en lille Værdi af Reaktionen A = 1. Man er som bekendt stærkt udsat for at komme til unøjagtige Resul- tater, naar man paa den Maade gaar fra det mindre til det større, og det er derfor absolut nødvendigt at kontrolere Dia- grammets Nøjagtighed. * *) Man kunde naturligvis gøre dette ved at beregne P’s Størrelse og tegne Diagrammet færdigt eller ved at konstruere en af Spændingerne direkte ved Opløsning af A = 1 efter Culmanns Methode, men langt paalideligere er det at beregne den sidst fundne store Spænding i Hoved eller Fod, hvilket efter Ritters Methode er overmaade simpelt og hurtig udført. Det vil i Almindelighed endog være praktisk at beregne denne Spænding, inden man begynder at tegne Diagrammet, idet man kun paa den Maade kan danne sig et Begreb om, hvor stor Plads det vil tage, og hvilken Maale- stok det af Hensyn hertil vil være passende at vælge for Stør- relsen A = l. Skønt der i Figuren er valgt saa lille en Maale- *) Der er angivet forskellige geometriske Egenskaber ved disse Diagram- mer, som man kan bruge til Kontrol, saaledes af Mohr (se Miiller- • Breslau: Die graphische Statik, I, S. 252) og i en almindeligere Form af Geusen (Zeitschr. d. Oesterr. Ing. u. Arch. Ver. 1896, S. 617), men paa- lideligere er det ubetinget at beregne en Spænding, som ovenfor an- befalet.