Teknisk Statik
Første Del

127 § 31. stok for Kraften 1, at de første Diagonalspændinger (ef, fg...) i Virkeligheden findes altfor smaa til at kunne maales nøjag- tigt, har der dog ikke været Plads til at faa det sidste Punkt (<?) i Diagrammet med. Ved virkelige Konstruktioner er Maalestokken altid betydelig større, og selv om man selvfølge- lig disponerer over forholdsvis bedre Plads end i Fig. 99, kan man ikke desto mindre blive nødt til at tegne den sidste Del af Diagrammet i mindre Maalestok end den første for ikke at faa en altfor urimelig stor Figur og dog kunne maale Spæn- dingerne i de første Gitterstænger nøjagtigt. Da man ofte faar Brug for disse »Diagrammer for Reak- tionen 1«, gør man vel i at lægge Mærke til deres særlige Udseende; Spændingerne i alle Hovedets Stænger danne et Liniebundt med Toppunkt i det ene Endepunkt af Reaktionen 1, Fodens Spændinger ligeledes et Liniebundt med Toppunkt i Reaktionen l’s andet Endepunkt, og Spændingerne i Gitter- stængerne danne en sammenhængende Polygon, hvis Vinkel- spidser skiftevis ligge paa de to Liniebundters Straaler. For at faa Diagrammet nøjagtigt bør man altid beregne Retningen nf Stængerne i Hoved og Fod, som forklaret i § 26, Exempel 3. — Diagrammet for Reaktionen B = 1 konstrueres paa samme Maade, men naar Drageren som sædvanlig i Praxis er symme- trisk om sin lodrette Midtlinie, behøver man kun det ene Diagram; ved Symmetriens Hjælp kan man i dette maale baade Spændingerne O', U' og 0", U“. Opg. 11. Vis, at de Stykker Oi og O2, som i Fig. 98 afskæres mellem Linierne a b‘ og a‘ b lodret under Endepunkterne D og E af Stangen 0, ere lig de Spændinger i 0, der findes ved at opløse en Kraft 1 efter Retningerne O og D C eller 0 og E C. § 31. Bestemmelse af største og mindste Spæn- dinger i Flangerne, a. Grafisk Konstruktion. Naar Belast- ningen er ensformig fordelt, — g pr. m. hvilende, p pr. 111. be- vægelig, p 4- g = q, — fremkomme de største Spændinger ved Totalbelastning med q pr. m. Man beregner da Knudepunkts- belastningerne (for lige store Faglængder Å. lig q A.) og tegner et Diagram, som umiddelbart leverer Maximumsspændingerne, medens Minimumsspændingerne findes heraf ved Multiplika- tion med g: q. Man kan naturligvis ogsaa anvende hvilken- somhelst af de følgende Methoder. Naar den bevægelige Belastning bestaar af Hjultryk, be-