Teknisk Statik
Første Del

Optegning af Influenslinierne for alle Dragerens Stænger; naar Drageren er symmetrisk, er endda det ene Diagram tilstrækkeligt. Opg. 12. Vis, at Stykket ti ti“, som i Fig. 108 afskæres mellem Lini- erne a b‘ og b a‘ lodret under det Endepunkt af D, der ligger i et belastet Knudepunkt, er lig den Spænding i D, der findes ved at opløse en Kraft 1 efter Retningerne D og Ti Tt . I Fig. 109, PI. 12, ses Influenslinien for en Gitterstang, for hvilken Skæringspunktet S for Hoved og Fod ligger mel- lem Understøtningerne. Belastningen er antaget virkende paa Hovedet. Linien a b‘ er bestemt ved Ordinaten b b‘ = D“, der- næst trækkes Linien b s t» og tilsidst 6 t2, der skærer Axen ab i Nulpunktet /?; dette konstrueres paa sædvanlig Maade, men falder her udenfor Faget og kommer derfor heller ikke til at have Betydning som et virkeligt Nulpunkt. Alle Influens- ordinater have samme Fortegn, saa Totalbelastning er farligst. Opg. 13. Tegn Influenslinien for Stangen K L i Fig. 84a, PI. 9. Opg- 14. Tegn Influenslinien for Stangen Dm i Fig. 104, PI. 12, naar Belastningen antages virkende paa Hovedet. (Saalænge Kraften 1, der be- væger sig lien over Bjælken, befinder sig udenfor Fagene (m — 1) — m — (m + 1), er Dm alene afhængig af Spændingerne OW( og Ow + b og af Influens- linierne for disse to Spændinger udledes derfor Dw-Linien udenfor Stræk- ningen (m — 1) — (m + 1); indenfor denne Strækning bestaar Influens- linien for Dm af to rette Linier, der ere bestemte ved Ordinaten i Punktet m, og den findes ved en Konstruktion som i Fig. 1045, naar Pm ~ 1 og Ora og O,n + 1 have de dertil svarende Værdier). Efterat vi nu ad forskellige Veje have studeret en bevæge- lig Belastnings Virkning paa Spændingen i en Gitterstang, skulle vi til Slut angive den farligste Stilling for de to i Virke- ligheden forekommende Arter af Belastning. Vi betragte kun det almindeligste Tilfælde, hvor Influenslinien har den i Pig. 108, PI. 12, viste Form. a. Ensformig fordelt Belastning, g pr. m. hvilende, p pr. ni. bevægelig, p + g =» q. Vil man regne exact, skal man for at faa max. D (Fig. 108) belaste Strækningen b n med q, Stræk- ningen a n med g, medens min. I) faas med q paa Stykket ° n, g paa n b. Som det vil fremgaa af næste Paragraf, bliver Bestemmelsen af Spændingerne imidlertid en hel Del besvær- üggjort, naar den bevægelige Belastning saaledes rykker ind i Faget. Man regner derfor næsien altid paa den allerede i § 4-