Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
144 § 33. Den her beskrevne Anvendelse af Diagrammet for Reak- tionen 1 er vel nok den simpleste af alle bekendte Methoder til Bestemmelse af Gitterstængernes Spændinger, og den er lige anvendelig for en hvilkensomhelst Dragerform; men paa Grund af den Blanding af grafisk Konstruktion og Beregning, som den medfører, staar den maaske i Henseende til Over- skuelighed og dermed følgende Sikkerhed mod Fejltagelser noget tilbage for de andre Methoder. b) Culmann’s Methode kan anvendes paa flere forskellige Maader. Spændingerne fra den hvilende Belastning maa ogsaa her bestemmes for sig ved et Diagram, saa der i det følgende kun behøver at tales om den bevægelige Belastning. Grundstillingen farligst. Naar den bevægelige Belastning er anbragt i den for vedkommende Stang farligste Stilling, ei- der paa den ene Side af Snittet ikke andre ydre Kræfter end Reaktionen. Idet Snittet er lagt saaledes, at det kun over- skærer tre Stænger, kunne disses Spændinger bestemmes ved at foretage en simpel Opløsning af Reaktionen efter Culmann’s Methode. Naar man skal finde alle Gitterstængernes Spændinger, gaar det første Arbejde ud paa at bestemme Størrelsen af de Reaktioner, der svare til farligste Belastning for hver Stang. Idet Grundstillingen lier antages at være den farligste, skal man bruge samme Stilling af Belastningen for alle Stænger i samme Fag. Man maa altsaa lade Belastningen rykke frem til de forskellige Fags Begyndelsespunkter, først fra den ene Side, og hvis Drageren ikke er symmetrisk, ogsaa fra den anden Side og konstruere ganske de samme aftrappede A-Po- lygoner som ved den ovenfor beskrevne Methode; da man her ellers helt igennem anvender grafisk Konstruktion, bør man ogsaa bestemme disse A-Polygoner ved Tegning. Selve Opløsningen af Reaktionen efter de tre Stænger kan udføres paa forskellig Maade, saaledes som det er forklaret i § 25 og vist i Fig. 76a-c, PI. 8; for at Forholdene i disse Fi- gurer skulle kunne passe her, maa man blot tænke sig Q lodret og virkende i Dragerens Understøtning. I Fig. 76/? er Q først opløst efter U og Hjælpelinien K og Komposanten i K dernæst efter O og D; i Fig. 76c er der opløst direkte efter D og en Hjælpelinie L. Ved den første Fremgangsmaade gaar man altsaa en lille Omvej, men man opnaar, at de Punk-