Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
§ 33.
Den her beskrevne Anvendelse af Diagrammet for Reak-
tionen 1 er vel nok den simpleste af alle bekendte Methoder
til Bestemmelse af Gitterstængernes Spændinger, og den er
lige anvendelig for en hvilkensomhelst Dragerform; men paa
Grund af den Blanding af grafisk Konstruktion og Beregning,
som den medfører, staar den maaske i Henseende til Over-
skuelighed og dermed følgende Sikkerhed mod Fejltagelser
noget tilbage for de andre Methoder.
b) Culmann’s Methode kan anvendes paa flere forskellige
Maader. Spændingerne fra den hvilende Belastning maa ogsaa
her bestemmes for sig ved et Diagram, saa der i det følgende
kun behøver at tales om den bevægelige Belastning.
Grundstillingen farligst. Naar den bevægelige Belastning
er anbragt i den for vedkommende Stang farligste Stilling, ei-
der paa den ene Side af Snittet ikke andre ydre Kræfter end
Reaktionen. Idet Snittet er lagt saaledes, at det kun over-
skærer tre Stænger, kunne disses Spændinger bestemmes ved
at foretage en simpel Opløsning af Reaktionen efter Culmann’s
Methode.
Naar man skal finde alle Gitterstængernes Spændinger,
gaar det første Arbejde ud paa at bestemme Størrelsen af de
Reaktioner, der svare til farligste Belastning for hver Stang.
Idet Grundstillingen lier antages at være den farligste, skal
man bruge samme Stilling af Belastningen for alle Stænger i
samme Fag. Man maa altsaa lade Belastningen rykke frem
til de forskellige Fags Begyndelsespunkter, først fra den ene
Side, og hvis Drageren ikke er symmetrisk, ogsaa fra den
anden Side og konstruere ganske de samme aftrappede A-Po-
lygoner som ved den ovenfor beskrevne Methode; da man
her ellers helt igennem anvender grafisk Konstruktion, bør
man ogsaa bestemme disse A-Polygoner ved Tegning.
Selve Opløsningen af Reaktionen efter de tre Stænger kan
udføres paa forskellig Maade, saaledes som det er forklaret i
§ 25 og vist i Fig. 76a-c, PI. 8; for at Forholdene i disse Fi-
gurer skulle kunne passe her, maa man blot tænke sig Q
lodret og virkende i Dragerens Understøtning. I Fig. 76/? er
Q først opløst efter U og Hjælpelinien K og Komposanten i
K dernæst efter O og D; i Fig. 76c er der opløst direkte efter
D og en Hjælpelinie L. Ved den første Fremgangsmaade
gaar man altsaa en lille Omvej, men man opnaar, at de Punk-