Teknisk Statik
Første Del

4 § 2. bort fra Dragerens og Understøtningernes Formforandringer, altsaa regner med de samme Angrebspunkter og Retninger for Kræfterne, som hvis hele Konstruktionen var uelastisk. Understøtningerne kunne inddeles i simple Understøtnin- ger og Indspændinger. Det karakteristiske for de første er, at der er fuldkommen fri Drejelighed i Understøtningspunktet (der ses bort fra Friktionen); ved en Indspænding er derimod enhver Drejning forhindret. Begge Arter af Understøtninger kunne endvidere være »faste« eller »bevægelige«. Ved en »fast simpel Understøtning«, som skematisk er vist i Fig. 3, Pl. 1, maa Reaktionen nødvendigvis gaa gennem det mathematiske Understøtningspunkt, men dens Størrelse og Retning kunne være hvilkesomhelst; der er altsaa her to ube- kendte — Størrelse og Retning eller Kraftens Komposanter efter to vilkaarlige Linier — at bestemme. Ved en »bevægelig simpel Understøtning« kan der baade foregaa en Drejning om det mathematiske Understøtnings- punkt og en Bevægelse af dette langs en given Bane (Fig. 4, PI. 1). Af Reaktionen kender man da baade et Punkt og Kraftliniens Retning, idet denne maa være vinkelret paa Ba- nens Tangent i Øjeblikket; der er følgelig kun én ubekendt, Reaktionens Størrelse. En »fast Indspænding« (Fig. 5, PI. 1) tillader hverken Drejning eller Glidning, Reaktionen kræver da til sin Be- stemmelse tre Størrelser, f. Ex. Angrebspunkt, Retning og Størrelse, idet man ikke paa Forhaand ved nogetsomhelst om den. I Fig. 5, hvor Konstruktionen kun er understøttet ved en fast Indspænding, er det klart, at Reaktionen U maa være lig med Resultanten P af de givne ydre Kræfter, mod- sat rettet og virkende i samme Linie. Hvis man flytter II hen til Punktet O, kan man ogsaa betragte Komposanterne A og B efter to vilkaarlige Linier samt Momentet U.r som de ube- kendte. I Fig. 6, Pl. 1, er antydet, at en fast Indspænding kan betragtes som en Kombination af en fast og en bevægelig simpel Understøtning; Reaktionen er da f. Ex. givet ved Størrelsen af sine Komposanter efter de vilkaarlige Retninger DogEog efter den faste Retning C; i denne Skikkelse præsen- terer den faste Indspænding sig i Almindelighed ved Gitter- konstruktioner. En »bevægelig Indspænding« er vistnok aldrig udført i