Teknisk Statik
Første Del

149 § 33. A-Polygonen for et fra højre kommende Tog er punkteret lodret under Drageren i Fig 116, og for at angive, hvilke af dens Ordinater der skal bruges i de forskellige Fag, er tillige den aftrappede A-Polygon tegnet (kraftig punkteret). A-Poly- gonen er jo en Tovpolygon; som Poldistance bruges her prak- tisk et Multiplum af k, nk-, den anvendte Kraftmaalestok an- tages at være: lcmoo/<t8-. Naar Tovpolygonens Ordinater g maales efter denne Maalestok, haves da: A = g nk ~T’ idet / er hele Bjælkelængden. Til Bestemmelse af Spændin- gerne 1) og Z)i skal man specielt benytte: 3 = g nk 0 ’ l og ved Indsættelse heraf i Udtrykkene ovenfor faas: M3 x3 Mt T-nys.-r r = n X4, Ih- 7 - I Stedet for at afsætte Størrelserne M: k paa de lodrette Linier i Dragernettet kan man nu (ligesom i § 31 ved Be- stemmelsen af Flangernes Spændinger) afsætte M: n k, naar man blot tilsidst multiplicerer de fundne Spændinger med n. Størrelserne M3 __ /?3 nk lJb x3 Mt 7 °" ’• “ nX ” Xi l konstrueres nemlig let. Ordinaten g3 føres (Fig. 116) hen paa den lodrette gennem li, y6 = B‘b, hvorefter Linien A‘b afskæ- rer ^3 og ip lodret under Knudepunkterne 3 og 4. Paa den Maade findes hurtig alle de Størrelser der skulle benyttes til Konstruktion af alle Gitterstængernes Spændinger; i Fig. 116 maales de til en bestemt Diagonal hørende g som Ordi- nater til den ved Skravering fremhævede savtakkede Polygon, lodret under Diagonalens to Endepunkter. Naar man med disse g har konstrueret de Zimmermann’ske Kraftpolygoner, skulle Spændingerne maales efter Maalestokken lcmcvni“'. Det ses, at man maa begynde med at tegne A-Polygonen i en meget stor Maalestok, for at den savtakkede Polygons Or- dinater ikke skulle blive altfor smaa. Af den Grund foretræk"