Teknisk Statik
Første Del

I“r'-’ jr- Mi __ A Xi t ~ r § 33. Fag, efter Fig. 58, PI. 6. Tænkes der igen paa Stangen I) i Fig. 116, blive de hertil hørende Størrelser M:k: M3 A x3 T = Man begynder derfor med at tegne en aftrappet Linie, og den findes ved i Fig. 58, PI. 6, = ^4- i Stedet for | p l. Af denne dernæst som i Fig. 116 den savtak- ■i hvis Ordinater ere A -y, at afsætte b bi = | p l. -y aftrappede Linie udledes kede Polygon, hvis Ordinater ere M: k, og hertil adderes Para- blen fra den hvilende Belastning (dennes største Ordinat af- q l2 p Z2 sættes her som efter samme Maalestok som 2 T ovenfor, og o Å 2 4 tilsidst maales de fundne Spændinger atter efter samme Maale- stok). — Forøvrigt foretrækkes det her næsten altid at beregne Størrelserne M:?; A findes efter Formlerne (15) i § 15 og X3 xt multipliceres med j- , ^- ... . Hvis man lader den bevægelige Belastning rykke helt frem til Nulpunktet for vedkommende Stang, haves (for Stan- gen D i Fig. 116) til venstre for Snittet baade Reaktionen A og Trykket paa Knudepunkt 3; begge disse Størrelser beregnes let (se ovenfor under a), Diagrammet for Reaktionen 1), og derved M3 og Me, men da man næsten altid nøjes med Til- nærmelsesmethoden, skulle vi ikke fordybe os videre heri. Som allerede i § 28 omtalt kan man ikke bestemme Spændingerne i Vertikalerne direkte efter Zimmermann’s Me- thode, men inaa gøre Brug af den i Fig. 93, PI. 11, viste Hjælpekonstruktion, hvorved man faar tegnet Kraftpolygonen for et af de Knudepunkter, hvorfra Vertikalen udgaar. I denne Kraftpolygon indgaar foruden den søgte Vertikalspænding en Diagonalspænding samt Spændingerne i to Flangestænger, og alle dissse svare naturligvis til samme Stilling af Belastningen. Da det nu her gælder om at linde Maximumsspændingerne i Gitterstængerne, maa man altid sørge for, at det bliver Kraftpoly- gonerne for de ubelastede Knudepunkter, man faar tegnet, thi de i disse sammenstødende Vertikaler og Diagonaler faa deres stør- ste Spændinger for samme Stilling af den bevægelige Belastning