Teknisk Statik
Første Del

153 § 33. m == V 9 æ m' (11)- For lige store Faglængder beregnes Værdierne heraf lettest efter (1) i § 8. eller man anvender den i Slutningen af § 9 angivne Methode. — Beregningen af Mp,m er noget forskellig, eftersom Grundstillingen er farligst eller ikke. Grundstillingen farligst. I Fig. 117, PI. 13, antages Belast- ningen virkende paa Hovedet; man faar da største I ræk i Dm og største Tryk i Vm, naar Belastningen er rykket frem fra B til Knudepunktet m1, og de hertil svarende Værdier af Momenterne i Formlerne ovenfor ere: 771 — 1 = -3 • ærø — i > Mr, m = A . xm. (lo) For Hjultryksbelastning beregnes A ved Hjælp af Tabellen i § 18, eventuelt den i Slutningen af § 32; for ensformig Be- lastning findes A ved Formlen (16) i § 15: __ P X m—i (16) Omvendt faas største Tryk i Dm, største Træk i Vm, naar Belastningen er rykket frem fra A til Knudepunkt m 1. De hertil svarende Momenter findes ved (15) og (16), naar man blot ombytter A med B og x med x‘. Hvis Drageren er symmetrisk, behøver man kun at lade Belastningen rykke ind fra den ene Side. Grundstillingen ikke farligst. Naar Belastningen kommer fra højre Side, skal den nu rykke saa langt frem, at dens forreste Ende overskrider nd. Til venstre for Snittet haves da baade Reak- tionen A og Trykket Tm—X paa Knudepunktet m‘ — 1. Altsaa er- Afp, m — 1 == -3 ■ Xm — 1 , Mp, m == A Xm Tm — i . k. (17) For Hjultryksbelastning beregnes A ved Tabellerne ligesom ovenfor; ved ensformig Belastning nøjes man ganske vist næsten altid med at regne Grundstillingen farligst (fulde Knu- depunktsbelastninger), men vil man endelig lade Belastningen rykke frem lige til Nulpunktet, kan man beregne A ved (14) hvor £ er Afstanden fra B til Nulpunktet. Nulpunkterne for Dm og falde strengt taget ikke sammen, saa hvis man vil