Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
§ 24.
regne nøjagtigt, skal man bruge forskellige Værdier af A fol-
de to Stænger, men det maa erindres, at [D] i Ligning (12)
ovenfor skal svare til den Stilling af Belastningen, der giver
max. Vm. Herved kompliceres Beregningen, og det er en
Grund til, at man hellere maa nøjes med »Grundstillingen
farligst«, saa meget mere som man derved finder lidt for
store Spændinger. For Hjultryksbelastning vil derimod den
forskellige Beliggenhed af Nulpunkterne for de to Stænger saa
godt som aldrig bevirke en forskellig Stilling af Toget, saa
her bliver det forholdsvis let at tage Hensyn til en Overskri-
delse af Grundstillingen; dog kan det ogsaa her anbefales at
holde sig til den i Slutningen af § 32 angivne Tilnærmelse,
naar Faglængderne ikke ere meget store.
Det sidste Led i (17), er lig Momentet med Hen-
syn til m al de Hjultryk (den Del af Belastningen), der ere
rykkede ind i Faget (m — 1) m.
Kommer Belastningen fra venstre, faas i Stedet for (17):
Mp, m — 1 K • — 1 Tm , \ y Mpt m — B . X‘m . (18).
For at undgaa Fejltagelser opstilles hele Beregningen tabel-
larisk som i Exemplet, § 35.
§ 34. Kontradiagonaler. Naar Spændingen i en Dia-
gonal fra den hvilende Belastning kaldes 7)7, største og mindste
Spænding fra den bevægelige Belastning max. Dp og min. Dp,
bliver den resulterende Maximums- og Minimumsspænding:
B<j-\-max.Dp og I)g-\-min. Dp; mellem disse Grænser vil Diagona-
lens Spænding variere, medens den bevægelige Belastning
passerer hen over Drageren. Hvis nu f. Ex. I)g og max. l)p
ere positive, min. I)p negativ og Dg < min. I)p (numerisk),
saa vil Spændingen kunne skifte om fra Træk til Tryk, og
Stangens Dimensioner maa indrettes saaledes, at den baade
har Tværsnitsareal nok til at optage Trækket og Stivhed nok
(som Søjle) til at modstaa Trykket. Ligeledes vil man sand-
synligvis bruge en mindre tilladelig Paavirkning, naar Spæn-
dingen kan skifte Fortegn, end naar dette ikke er Tilfældet
(»Tekn. Elasticitetslære«, § 48). I alle Tilfælde medfører alt-
saa denne Spændingens Skiften Fortegn et Merforbrug af Mate-
riale; og ligeledes Nitteforbindelserne blive mere anstrengte og
maa gøres stærkere.
Man kan imidlertid ved Anvendelse af de saakaldte Kon-