Teknisk Statik
Første Del

154 § 24. regne nøjagtigt, skal man bruge forskellige Værdier af A fol- de to Stænger, men det maa erindres, at [D] i Ligning (12) ovenfor skal svare til den Stilling af Belastningen, der giver max. Vm. Herved kompliceres Beregningen, og det er en Grund til, at man hellere maa nøjes med »Grundstillingen farligst«, saa meget mere som man derved finder lidt for store Spændinger. For Hjultryksbelastning vil derimod den forskellige Beliggenhed af Nulpunkterne for de to Stænger saa godt som aldrig bevirke en forskellig Stilling af Toget, saa her bliver det forholdsvis let at tage Hensyn til en Overskri- delse af Grundstillingen; dog kan det ogsaa her anbefales at holde sig til den i Slutningen af § 32 angivne Tilnærmelse, naar Faglængderne ikke ere meget store. Det sidste Led i (17), er lig Momentet med Hen- syn til m al de Hjultryk (den Del af Belastningen), der ere rykkede ind i Faget (m — 1) m. Kommer Belastningen fra venstre, faas i Stedet for (17): Mp, m — 1 K • — 1 Tm , \ y Mpt m — B . X‘m . (18). For at undgaa Fejltagelser opstilles hele Beregningen tabel- larisk som i Exemplet, § 35. § 34. Kontradiagonaler. Naar Spændingen i en Dia- gonal fra den hvilende Belastning kaldes 7)7, største og mindste Spænding fra den bevægelige Belastning max. Dp og min. Dp, bliver den resulterende Maximums- og Minimumsspænding: B