Teknisk Statik
Første Del

155 § 34. tradiagonaler sørge for, at Diagonalerne kun blive paavirkede til Træk (her tænkes kun paa rene Jærnkonstruktioner; ved de Howe’ske Træ-Gitterbjælker anvendes Kontradiagonaler, for at Paavirkningen kun skal kunne blive Tryk). Man an- bringer i hvert Fag, hvor Diagonalspændingen kan skifte For- tegn, to slappe Diagonaler (som Dm og l)‘m i Fig. 118, PI. 13), d. v. s. saadanne som kun ere i Stand til at optage Træk; man kan f. Ex. tænke sig dem som bøjelige Tove. I § 29 er det vist, at de vandrette Komposanter af Spændingerne i disse Stænger kunne beregnes ved: m' — i Mm Mm — i rni”1' __ Mm — i Mm m hm hm — i’ m — 1 hm — i hm forudsat at kun den ene af Stængerne existerer. Heraf ses, at Dm og I)‘m altid have modsat Fortegn. Hvis de nu begge findes, men absolut ikke ere i Stand til at optage Tryk, saa vil en Belastning, der efter Formlerne ovenfor skulde give Tryk i l)m, bevirke, at denne Stang bøjer sig ud til Siden og altsaa kommer til at forholde sig, ganske som om den slet ikke var til Stede, og D‘m vil blive strakt. Af de lo Diagonaler vil saaledes kun den, der bliver strakt, være i Virksomhed; den anden kan tænkes helt borte, indtil Belastningen kommer hen i en ny Stilling, hvor Rollerne maaske byttes om. — I Virkeligheden danner man saadanne Diagonaler af Fladjærn eller Rundjærn; absolut ude af Stand til at optage Tryk ere disse Profiler ikke, og ved Tilføjelsen af den anden Diagonal i Faget bliver Drageren derfor strengt taget statisk ubestemt. Man regner imidlertid altid, som om kun den strakte Diagonal var til Stede, og sætter altsaa Minimumsspændingen lig Nul. Af de to Diagonaler kaldes den, der paavirkes til Træk af den hvilende Belastning, Hoveddiagonalen, den anden Kon- tradiagonalen. Naar man ved Konstruktion af en Drager har bestemt sig til at danne Diagonalerne af Fladjærn, Rundjærn e. 1., maa man ifølge ovenstaaende anbringe Kontradiagonaler i alle de Fag, hvor Hoveddiagonalen kan blive trykket, cg hvor dette kan indtræffe, viser sig ved Beregningen, naar man bestemmer ikke blot Maximums-, men ogsaa Minimums- spændingerne. For de almindelig anvendte Brodragere kommer man til det Kesultat, at Kontradiagonaler først blive nødvendige i de midterste Fag, og som oftest kun i nogle af de midterste Fag;