Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
156 § 34. Grænsetilfældet har man i Parabeldrageren, hvor Spændingerne i Diagonalerne kunne skifte mellem lige store Træk og Tryk (se §37). — I det følgende forudsættes det, at Gitteret afvexlende bestaar af Diagonaler og Vertikaler; det er nemlig kun i saa- danne Dragere, man i det hele anvender Kontradiagonaler. For- øvrigt gaar man niere og mere over til udelukkende at bruge stive Profiler, saa Anvendelsen af Kontradiagonaler har langtfra samme Betydning nu som tidligere. Her skal med det samme gøres opmærksom paa en Fejl, man ofte har gjort sig skyldig i og let kan komme til at gøre sig skyldig i, naar der bruges slappe Diagonaler. Lad I)(J ligesom ovenfor betegne en Diagonals Spænding fra den hvilende Belastning (Dfl antages positiv), max. Dp og min. Dp største og mindste Spænding fra den bevægelige Belastning. Det er da kun nødvendigt at tilføje en Kontradiagonal, hvis D(J -f- min. Dp 0. (19). Den hvilende Belastning (Broens Egenvægt o. 1.) maa man i alt Fald ved den første Beregning skønne, og det vil da i Al- mindelighed være sikrest at antage den lidt for stor. Her er det imidlertid anderledes; hvis Egenvægten i Virkeligheden bliver mindre, end man har regnet, vil ogsaa Dy blive mindre, og det kan da hænde, at den virkelige Værdi af Dg -j- min. Dp bliver negativ, medens man ved Beregningen har fundet den positiv og derfor ingen Kontradiagonal har tilføjet. — Samme Resultat kommer man til, hvis den bevægelige Belastning er eller i Tidens Løb bliver større end indført i Beregningen, og det sidste hænder meget let for Jærnbanebroer, idet Lokomo- tivvægten er i stadig Voxen. Nogle Aar efter at en Bro er bygget, indføres der maaske en sværere Lokomotivtype paa vedkommende Bane; for de fleste Stænger i Broen vil dette ikke have anden Betydning end den, at Spændingerne kunne blive nogle Procent større end paaregnet, og hvis man ikke har brugt nogen særlig stor tilladelig Paavirkning ved Be- stemmelsen af Dimensionerne, behøves der maaske ingen For- stærkning. Derimod kan denne Tilvæxt til den bevægelige Belastning muligvis bevirke, at der kan komme Tryk i en Diagonal, hvor dette ikke var Tilfældet oprindelig, og hvor man derfor ingen Kontradiagonal har anbragt. Paa dette ene Punkt bliver Sikkerheden paa den Maade formindsket med