Teknisk Statik
Første Del

§ 34. 158 Fig. 118, Pl. 13, skal den bevægelige Belastning dække Stræk- ningen B-m, for D‘m Strækningen A-(m—1). Naar den bevægelige Belastning er ensformig fordelt, mø- der man heller ingen Vanskeligheder ved Hoved og Fod. To- talbelastning er farligst, og naar denne er ensformig fordelt, er det — ligesom for den hvilende Belastning alene — Hoved- diagonalerne, der ere virksomme. Spændingerne bestemmes altsaa, ganske som om Kontradiagonalerne slet ikke fandtes. Naar Belastningen derimod bestaar af Hjultryk, vil det ikke være den samme Togstilling, der er farligst for alle Stænger, og det maa derfor i hvert enkelt Tilfælde undersøges, hvilke Diagonaler der ere virksomme. Hvis i Fig. 118, PI. 13, Dm er den virksomme Diagonal, skal Om bestemmes ved Momen- tet med Hensyn til m, Um ved Momentet i (m—1); træder der- imod l)‘m i Virksomhed, skal man bestemme Om ved Momen- tet i (m—1), Um ved Momentet i m. Det antages nu, at Maxi- mumsmomenterne i m og (m—1) fremkomme ved forskellige Stillinger af Belastningen. Hvis max. Mm h > 7z d (21'‘ — 1 hvor Mm-.t betegner det Moment i (ni—1), der optræder sam- tidig med max. Mm, er Dm strakt, og man har for denne Stil- ling af Toget: max. Mm O,n see Um -1 max. Mm _ , ~r---see vm — 1 hm Fn— 1 see v m y hvis tillige hm max. hm-i (21«). hvor Mm betegner det samtidig med max. Afw_i optrædende Moment i m, vil Dm ogsaa være strakt ved denne nye Tog- stilling, og følgelig er max. 0m lig det ovenfor bestemte ()m, og max. Um = max hm-i see vm. Det kan imidlertid hænde, at man samtidig med (21) har Mm max. Afw i h-m — 1 (21/.),