Teknisk Statik
Første Del

159 § 34. i saa Fald træder 7)',n i Virksomhed, og man faar for denne Togstilling: max. Mm Om — S(’( > SCC Vw max. Mm sec vm. “m /lm-1 Man ser, at man forholdsvis let kan faa Maximumsværdien af 0m bestemt, hvorimod det er lidt vanskeligere med Um, og en saadan nøjagtigere Undersøgelse, som her antydet, kræver i alt Fald, at man foruden max. Mm og max. Mw_| ogsaa bestemmer de samtidige Mm-\ og Mm. Imidlertid har den herved opnaaede Nøjagtighed aldeles ingen praktisk Be- tydning, og man plejer derfor at benytte følgende simple Fremgangsmaade: alle Maximumsmomenterne tænkes at frem- komme for samme Stilling af Belastningen, og man regner føl- gelig med Diagonalen Dm, d. v. s. bestemmer 0m ved max. Mm,. Um ved max. hvis: max. Mm max. nm rini—i derimod med Diagonalen D‘m, d. v. s. bestemmer (),H ved max. M,,,-!, Um ved max Mm, hvis: max. Mm < max. hm hm—i Herved vil man i Almindelighed være paa den sikre Side. Vertikalerne. I Fig. 119a, PI. 13, virker Belastningen paa Foden, og den bevægelige Belastning tænkes rykkende ind fra højre. Derved ville Dm og Dm^x blive strakte; et Snit, der skal overskære Vm og kun to andre Stænger, maa altsaa læg- ges, som vist i Figuren, og for at Trykket i Vm skal blive saa stort som muligt, maa Belastningen rykke frem til Punktet (zn + l). (Det maa naturligvis særlig undersøges, om Grund- stillingen er farligst eller ikke, hvis man overhovedet tager andre Stillinger end Grundstillingen i Betragtning; det er kun for Kortheds Skyld, vi her sige, at Belastningen skal rykke frem til (m-|-l)). Lader man Belastningen komme fra venstre (Fig. 119A>), ville D‘m og Z)'w+i træde i Virksomhed, Vm faar atter Tryk, og dette Tryk naar et Maximum for den i Figuren viste Stilling af Belastningen. Det absolut største Tryk er (len største af de to nævnte Maximumsværdier og findes altsaa let. Er Drageren symmetrisk, belløver man kun at lade Be-