Teknisk Statik
Første Del

163 § 34. (24rf) forekommer sjældent. Ligesom ovenfor har man herved for en given Dragerform to Grænseværdier for max. Vm, af hvilke man vælger den mindste. Grænseværdiernes Størrelse kan ogsaa ligesom ovenfor enten beregnes eller konstrueres. Af (24a) ses, at naar Fodens Konkavitet vender opad, kan Vm aldrig blive strakt, Grænseværdien for max.Vm er negativ. Specielt viser (24«) eller (24t), at naar de to Stænger i Foden, der udgaa fra Vertikalens nederste Endepnnkt, ligge i samme rette Linie, er max. Vm < 0, og ligeledes viser (24c) og (24c/), at naar Hovedet er retlinet, bliver max. Vm<Z—min. Pm. Naar Belastningen virker paa Hovedet, vil dette meget ofte være retlinet, saa man har max. Vm < — min. Pm, hvis ikke (24a) eller (24b) giver en endnu mindre Grænseværdi. For en Pa- ralleldrager er max. Vm altid mindre end Knudepunktstrykket fra den hvilende Belastning. — I de aller fleste praktisk fore- kommende Tilfælde ville de her angivne Grænseværdier være tilstrækkelige, saa man ikke behøver at anstille nærmere Undersøgelser. Formlerne (23«) og (24a) ere de hyppigst brugte. Nøjagtigere Bestemmelse af max. Vm. Ogsaa her maa der skelnes mellem, om Belastningen virker paa Hovedet eller paa Foden. Vi begynde med at antage Belastningen virkende paa Foden og betragte en Vertikal Vm (Fig. 121«, PI. 13), der lig- ger til venstre for Dragerens Midte. I begge de tilstødende Fag antages der at være Kontradiagonaler; disse betegnes D‘m og D‘m+l, Hoveddiagonalerne Dm og Dm+1; kun de sidste ere tegnede. Til at begynde med antages Drageren kun at bære den hvilende Belastning, saa de tegnede Hoveddiagonaler ere virksomme. Dernæst tænkes den bevægelige Belastning ryk- kende ind fra venstre. Denne alene bevirker et Tryk i Dm og Dm+1, og efterhaanden som Belastningen rykker længere frem, voxer Trykket og bliver tilsidst lige saa stort som Træk- ket fra den hvilende Belastning, saa Dm og D,n + i i vist Øjeblik (dog sandsynligvis ikke samtidig) faa Spændingen Nul. Under den videre Fremrykning træde Kontradiagonalerne D'w og D'm+i i Virksomhed ; naar Belastningen er naaet til (m—1), faar D‘m sin største Spænding, og medens Belastningen rykker endnu videre frem, aftager Trækket i D‘m. Paa samme Maade gaar det med l)‘m+h idet Belastningens forreste Ende passerer m. Herefter aftage baade D‘m og D‘m+1, indtil de 11*