Teknisk Statik
Første Del

§ 34. 162 følgende (23a). (23fe)„ Fodens Knudepunkter. Man faar paa den Maade Tilfælde: Belastning paa Foden: Hovedets Kon- Tr ^max.Mm , , . i •* + j j max. Vr tgu)m tgujm^-i), kavitet nedad: — hm Hovedets Kon- TZ ^rnin.Mm/, ± . kavitet opad: maX' ^^-Vg^tg^,), Fodens Kon- „ . min. Mw. . kavitet opad: max-V^~~^gVm-tgVm+,}+max.Pm.(23c). Fodens Kon- max.Mm/ kavitet nedad: ----^tg^-tg^+max.P^d). (23b) forekommer sjældent. For en given Dragerform faar man herved to Grænseværdier for max. Vm, af hvilke man vælger den mindste. Man kan enten beregne Grænseværdierne af de angivne Formler eller konstruere deres Størrelser grafisk ved at tegne Kraftpolygonen for det betragtede Endepunkt af Vertikalen, idet de herfra udgaaende Diagonaler tænkes borte; Kraftpolygonen (Krafttrekanten) er bestemt ved den ad anden Vej fundne Maximums- eller Minimumsspænding i en af de to fra Knudepunktet udgaaende Flangestænger. Af (23a) eller (23Z>) ses specielt, at hvis de to Stænger i Hovedet, der udgaa fra Vertikalens øverste Endepunkt, falde i hinandens Forlængelse, bliver max. Vm<^0; og af (23c) eller (23rf) ligeledes, at hvis de to Stænger i Foden, der udgaa fra Vertikalens nederste Ende- punkt, falde i hinandens Forlængelse, bliver max. Vm <. max. Pm. Naar Belastningen virker paa Foden, er det almindeligst, at Foden er retlinet, og i saa Fald har man altsaa strax, at max. Vm < max. Pw; meget ofte vil dog (23a) eller (236) give en mindre Grænseværdi. Hvis baade Hoved og Fod er ret- linet, er max V7rt<0; dette gælder f. Ex. for en Paralleldrager (§ 36). Belastning paa Hovedet: Fodens Kon- Tr . min. Mm/I kavitet opad: maxV^-----^tg»n- Fodens Kon- Tr max.Mm,Ä kavitet nedad: 1), Hovedets Kon- T. .max.Mm/. , . . . kavitet nedad: -^< (24c). Hovedets Kon- T. min. Mm. . kavitet opad: maæV^ nun.P... (24,/). m (24a). (24ft).