Teknisk Statik
Første Del

161 § 34. størst, men selv om dette ikke er Tilfældet, vil det dog meget sjældent være max. Vm, der udelukkende bestemmer Dimen- sionerne. Hertil kommer endnu, at man meget ofte bliver nødt til at forøge Vertikalernes Dimensioner af helt andre Grunde, for at skaffe den fornødne Sidestivhed af Drageren, for at muliggøre en god Forbindelse med Broens Tværbjælker o. s. v. Af alt det anførte fremgaar det tilstrækkeligt, at der ikke er videre stor Anledning til at fordybe sig i vidtløftige Beregninger for at bestemme max. Vm nøjagtigt. Det er nu saa heldigt, at man meget let kan finde en højere Grænse for max. Vm; ved Hjælp af den kan man da undersøge, om der er Brug for en nærmere Bestemmelse, inden man indlader sig paa en saadan. Hertil kan man be- nytte den i § 29 udviklede Formel (5): De Diagonaler, vi her have at gøre med, og altsaa ogsaa den, hvis Spænding indgaar i Formlen, ere altid strakte, saa første Led er altid negativt; man faar derfor en højere Grænse for max. Vm ved at sætte første Led lig Nul og give sidste Led sin største positive Værdi (uden Hensyn til om dette virkelig kan indtræffe paa samme Tidspunkt), altsaa: max. Vm < max. [Vto]d=0. (22). For [V,„]z)=o haves, eftersom Formlen anvendes paa et Knude- punkt i Hovedet Foden Mm hm {tgu)m tgu)m j_ i) Pmi hvor Pm betegner Knudepunktsbelastningen. Ved den nær- mere Undersøgelse maa der skelnes mellem, om Hoved og Fod vende deres Konkavitet opad eller nedad, idet Vinklernes Fortegn afhænger heraf; (tgcam—tgwm+1) er positiv, hvis Ho- vedet vender Konkaviteten nedad, (tgvm—tgvm + i') er positiv, hvis Foden vender Konkaviteten opad. Endvidere maa der skelnes mellem, om Belastningen virker paa Hovedet eller Foden; hvis den f. Ex. virker paa Hovedet, er Pm lig Nul i 11