Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
164 § 34 atter faa Spændingen Nul og erstattes af Hoveddiagonalerne, som nemlig ere i Virksomhed, naar Belastningen er naaet helt hen til B. Alt dette gælder strengt taget kun med Sik- kerhed, hvis den bevægelige Belastning er ensformig fordelt, men tilnærmelsesvis vil det gaa paa samme Maade med Hjul- tryksbelastning. Der vil altsaa to Gange foregaa en Vexlen mellem Hoved- og Kontradiagonal, og i det Øjeblik, da Om- bytningen finder Sted, har baade Hoved- og Kontradiagonal i Faget Spændingen Nul. Det kan nu vises, at max. Vm frem- kommer i det Øjeblik, da Diagonalspændingen sidste Gang bliver Nul i et af de to tilstødende Fag, medens den bevægelige Belast- ning rykker frem fra A til B. For at vise dette tænke vi os, at den bevægelige Belast- ning dækker hele Drageren til at begynde med; Dm og Drø + 1 ere da strakte. Fra denne Stilling lade vi Belastningen rykke tilbage fra B hen mod A. Naar man belaster Drageren nærmest ved B, bevirkes derved Træk i Dm og Dm + i, Tryk i Vm; at tage noget af Belastningen nær ved B bort har den modsatte Virkning. Vi vedblive nu at tage Belastning bort nær ved B, indtil Dm eller Dm + 1 faar Spændingen Nul, og vi forudsætte, at det er D.m + i, som først faar Spændingen Nul, hvilket som oftest vil være Tilfældet i Virkeligheden. Hidtil er Trykket i Vm stadig aftaget eller altsaa Trækket i Vm stadig voxet I det Øjeblik, da Dm + 1 = 0, udgaar der fra Vw’s øverste Endepunkt slet ingen virksomme Diagonaler, — ifølge Forudsætningen ovenfor er Dm endnu > 0, — og man kan derfor bestemme Vm ved at tegne Krafttrekanten for det nævnte Knudepunkt, hvis man blot kender en af Spændingerne Om eller Om + i. Krafttrekanten ses i Fig. 121b; Vm er strakt, og Trækket i Vm bliver desto større, jo større Om og Om + 1 ere. Hvis man nu fortsætter med at borttage Belastning til højre for de betragtede Fag, vil det endnu vare lidt, inden Dm bliver Nul og D‘m træder i Virksomhed, og saalænge dette ikke er sket, kan man vedblive at finde Vm ved en Krafttrekant som i Fig. 121h. Men saa snart man formindsker Belastningen, vil ogsaa Spændingen i Hovedet og dermed Trækket i Vm aftage, og heraf følger, at Trækket i Vm netop naar sit Maximum i det Øjeblik, da Dm + i = 0. Her have vi ladet Belastningen be- væge sig baglænds fra B mod A og have talt om det Øjeblik, da Dm+1 første Gang bliver Nul; men dette falder naturligvis