Teknisk Statik
Første Del

168 § 34. lader (Fig. 121) Belastningstoget rykke frem fra A til den Stilling, der vilde give største Tryk i Dm+h hvis der ingen Kontradiagonaler fandtes, og bestemmer paa sædvanlig Maade (ved Hjælp af A-Polygonen og Culmann’s Methode eller Dia- grammet for Reaktionen B = 1) baade dette største Tryk i Dm + 1 (=D1wl+1) og den samtidige Værdi af Spændingen Om + X (O^ + 1). Spændingerne fra den hvilende Belastning antages fundne ved et Diagram; herfra kendes altsaa disse Spændin- ger (D^ + i og O7m + i) i de to nævnte Stænger. Endelig lader man et nyt Belastningstog rykke ind fra B og saa langt frem,, at Dm + i = 0. Spændingen D2m + 1 i Dm + X fra dette nye Be- lastningstog skal altsaa have Størrelsen: D2m + 1 = i — D9m + 1 , og det gælder nu blot om at finde den Spænding (O2to + i) i Om + X, der hidrører fra det nye Belastningstog alene. Hvis man vidste, hvor langt dette er rykket frem, kunde man i A- Polygonen finde den tilsvarende Værdi af Reaktionen A og dernæst (ved den Culmann’ske Kraftpolygon eller Diagrammet for Reaktionen A = l) Spændingerne Z)2rø + 1 og O2m + 1. Men ligesaa godt som man kan gaa ud fra Reaktionen A som be- kendt og deraf udlede de to nævnte Spændinger, kan man gaa ud fra den ovenfor fundne Værdi af I)2m+i og deraf ud- lede A og O2m + i (se f. Ex. Fig. 112/;, PI. 12). Naar man paa den Maade har fundet O2m + 1, har man den Spænding iOm+1, der svarer til Dw + 1 = 0; den er nemlig O!,m + 1 + Orm + i+ O2m + i. Med den kan man saa endelig tegne Krafttrekanten for øverste Endepunkt. — Ogsaa mod denne Methode kan der dog gøres Indvendinger; det er f. Ex. ikke sikkert, at man kan faa Spændingen Dm + 1 gjort til Nul, selv om det fra højre kommende Belastningstog naar helt hen til (m + 1). Methoden forlanger, at man skal anbringe saa megen Belastning til højre, at Dm + 1 bliver Nul, men hvis dette i Virkeligheden er umuligt, er det klart, at man finder for stor en Værdi afO2m + i og derfor ogsaa af max. Vm. I saa Fald finder man et rigtig- ere Resultat ved Tilnærmelsesformlen (22). Naar Belastningen, angriber i Hovedets Knudepunkter, har en nøjagtig Undersøgelse mindre Betydning. Af Tilnærmel- sesformlerne (24) fremgaar det, at der kun kan komme Træk i Vertikalen, naar Foden er krummet opad; hvis dette er Til-