Teknisk Statik
Første Del

171 § 35. Spændingen i Stængerne 0-1 og 13-14 bliver Nul. I Stedet for disse ere 0'-1 og 13-14' betragtede som hørende med til Foden (Stængerne 0-0' og 0-1 og de tilsvarende ved den anden Ende kunde falde bort, hvis Drageren under- støttedes i 0' og 14'). Et lodret Snit, der skærer 13-14', træffer foruden denne kun én virksom Stang (13'-14'); Spæn- dingen i 13-14' maa derfor kunne udledes ved at tage Mo- menterne om et hvilketsomhelst Punkt af 13'-14'. I Figuren er den nævnte Spænding funden af Momentet i Knudepunkt 13' paa samme Maade som alle de andre Flangespændinger. Ogsaa i det følgende ville disse Diagonaler i de yderste Fag blive behandlede som hørende med til Foden, ikke til Gitter- stængerne. Endvidere er største Spænding i Endevertikalerne 0-0' og 14-14' funden i Fig. 124, PI 14, ved at tegne Kraftpolygonen for Knudepunkt 14'. Da der fra dette (ubelastede) Knude- punkt kun udgaar tre Stænger, er det nemlig klart, at man kan udlede de to af disses Spændinger af den tredies, og at alle tre maa faa deres Maximumsspændinger samtidig. Man kan altsaa ved Trekanten i Fig. 124 paa én Gang bestemme Maximumsspændingerne i 13-14' og 14-14', idet man gaar ud fra 13'44' som bekendt; men hvis man i Forvejen har be- stemt ogsaa 13-143 skal Trekanten i Fig. 124 lukke sig af sig selv. — Endelig gælder ganske det samme om den midterste Vertikal, 1-T\ fra Knudepunkt 7' udgaar kun tre Stænger, saa man kan finde Maximumsspændingen (Træk) i 7-7' ved at tegne Krafttrekanten for det nævnte Knudepunkt, idet man gaar ud fra de bekendte Maximumsspændinger i 6'-7' og 7'-8'. Minimumsspændingerne i Hoved og Fod og i alle de nu særlig nævnte Stænger kunne udledes af Momenterne for den hvilende Belastning alene paa samme Maade som beskrevet for Maximumsspændingernes Vedkommende. Dette ei dog ikke udført i Figuren, og man behøver i Almindelighed heller ikke at gøre det. Ved Dimensionsbestemmelsen benytter man i alt Fald kun disse Minimumsspændinger ved Fastsættelsen af den tilladelige Fiberpaavirkning (»Tekn. Elasticitetslære«, § 48), og til det Brug kan man nøjagtig nok regne Forholdet Pr^(M!ninÅ konstant; selv om man har med Hjultryks- Pmax. ' ^max.' belastning at gøre, vil nemlig Maxiniumsrnomentkurven ikke