Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______________________________ _______
172
§ 35.
afvige saa meget fra en Parabel, at det har nogensomhelst Be-
tydning i denne Henseende; man vil dog altid runde Tallene
for den tilladelige Fiberpaavirkning af til f. Ex. hele Tiere.
Med Benyttelse af Mmax, og Mmin. for Midten kan man her
sætte:
Pmin. __ ^min. __ __
pmax. ~ Mmax. ~~ 4572 ~ C‘
og bruge dette Forhold for alle de nævnte Stænger. Skulde
man faa Brug for Spændingerne fra den hvilende Belastning
til andre Øjemed (Nedbøjningsberegninger o. 1.), kunne de
maales i Diagrammet, Fig. 125, PI. 14, som man i Alminde-
lighed alligevel bliver nødt til at tegne for Gitterstængernes
Skyld.
Spændingerne i Gitterstængerne. Naar man vil benytte
Diagrammet for Reaktionen 1 eller Culmann’s Methode, maa
som bekendt Spændingerne fra den hvilende Belastning bestem-
mes for sig ved el Diagram. Dette er tegnet i Fig. 125a,
PI. 14. Knudepunktsbelastningen er 5 • 2,56 = 12,8ta-, den an-
vendte Kraftmaalestok lcm- cv> 25t8-. For at kunne tegne de
lange Paralleler med Hovedets Stænger nøjagtig, ere deres Ret-
ninger lagte fast ved Beregning. De udgaa i Diagrammet alle
fra Punktet a; paa den vandrette Linie gennem a er afsat
a a — 10 Å, og paa den lodrette gennem a ere Punkterne
ß, y .... bestemte ved: a ß = 10 (hx—7i0), « y = 10 (h2—hß ....
Af de ovenfor beregnede Dragerhøjder findes Længderne aß,
ay.... i den nævnte Orden at være: 1.061, 0.898, 0.735, 0.571,
0.408, 0.245, 0.082 Meter. Her hvor Overdelen er formet efter
en Parabel, skulle Stykkerne ß y, yd.... være lige store; man
kan derfor ogsaa nøjes med at beregne a ß og dele denne
Længde i 6| lige store Dele. — I Fig. 125/? er der tegnet et
Dragernet i lille Maalestok for Betegnelsernes Skyld. Paa
Grund af Symmetrien behøver man ikke at gaa længere med
Diagrammets Konstruktion end til Midten; den punkterede
Fortsættelse af Diagrammet, svarende til den punkterede Del
af Dragernettet i Fig. 125/?, er tilføjet af Hensyn til en mulig
Anvendelse af Kontradiagonaler, hvorom der vil blive Tale
nedenfor; men foreløbig forudsættes Diagonalerne stive. Da
Diagrammet ikke er gjort færdigt, har man som Kontrol be-
regnet Spændingen i Stangen 6-7, som bliver: