Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
______________________________ _______ 172 § 35. afvige saa meget fra en Parabel, at det har nogensomhelst Be- tydning i denne Henseende; man vil dog altid runde Tallene for den tilladelige Fiberpaavirkning af til f. Ex. hele Tiere. Med Benyttelse af Mmax, og Mmin. for Midten kan man her sætte: Pmin. __ ^min. __ __ pmax. ~ Mmax. ~~ 4572 ~ C‘ og bruge dette Forhold for alle de nævnte Stænger. Skulde man faa Brug for Spændingerne fra den hvilende Belastning til andre Øjemed (Nedbøjningsberegninger o. 1.), kunne de maales i Diagrammet, Fig. 125, PI. 14, som man i Alminde- lighed alligevel bliver nødt til at tegne for Gitterstængernes Skyld. Spændingerne i Gitterstængerne. Naar man vil benytte Diagrammet for Reaktionen 1 eller Culmann’s Methode, maa som bekendt Spændingerne fra den hvilende Belastning bestem- mes for sig ved el Diagram. Dette er tegnet i Fig. 125a, PI. 14. Knudepunktsbelastningen er 5 • 2,56 = 12,8ta-, den an- vendte Kraftmaalestok lcm- cv> 25t8-. For at kunne tegne de lange Paralleler med Hovedets Stænger nøjagtig, ere deres Ret- ninger lagte fast ved Beregning. De udgaa i Diagrammet alle fra Punktet a; paa den vandrette Linie gennem a er afsat a a — 10 Å, og paa den lodrette gennem a ere Punkterne ß, y .... bestemte ved: a ß = 10 (hx—7i0), « y = 10 (h2—hß .... Af de ovenfor beregnede Dragerhøjder findes Længderne aß, ay.... i den nævnte Orden at være: 1.061, 0.898, 0.735, 0.571, 0.408, 0.245, 0.082 Meter. Her hvor Overdelen er formet efter en Parabel, skulle Stykkerne ß y, yd.... være lige store; man kan derfor ogsaa nøjes med at beregne a ß og dele denne Længde i 6| lige store Dele. — I Fig. 125/? er der tegnet et Dragernet i lille Maalestok for Betegnelsernes Skyld. Paa Grund af Symmetrien behøver man ikke at gaa længere med Diagrammets Konstruktion end til Midten; den punkterede Fortsættelse af Diagrammet, svarende til den punkterede Del af Dragernettet i Fig. 125/?, er tilføjet af Hensyn til en mulig Anvendelse af Kontradiagonaler, hvorom der vil blive Tale nedenfor; men foreløbig forudsættes Diagonalerne stive. Da Diagrammet ikke er gjort færdigt, har man som Kontrol be- regnet Spændingen i Stangen 6-7, som bliver: