Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
173 § 35. ^gx,. x‘« _ 2.56.30.40 _ h6 2.9,92 ’ ' Det næste Skridt bestaar i Konstruktion af Diagrammet for Reaktionen A = l, Fig. 126, PI. 14; paa Grund af Symmetrien behøver man kun dette ene (ikke ogsaa det for B = 1). Den anvendte Maalestok er lcm 1 (rent Tal). Parallelerne med Hovedets Stænger ere trukne ved Hjælp af Liniebundtet i Fig. 125a. Konstruktionen af Diagrammet er fortsat til Knude- punkt 13' incl., saa 13-13' bliver den sidste af Gitterstængerne, for hvilken Spændingen er funden. Belastningen, der frem- kalder Reaktionen A = 1, maa tænkes virkende i 13, saa de ved Kraftpolygonen for dette Knudepunkt fundne Spændinger ikke kunne benyttes ved Beregningerne i det følgende; men da Spændingerne i 13-14' og 14-14' ere bestemte ovenfor, har man heller ingen Brug for at gaa længere end til 13-13'. Som Kontrol er beregnet Spændingen i 12-13; idet A = 1 er den eneste ydre Kraft til venstre for Snittet gennem denne Stang, faas ved at tage Momenterne om 13': hi 7,0b Man skal tegne overordentlig nøjagtigt for at faa denne Kon- trol til at stemme; det anbefales derfor at beregne Spændin- gerne i endnu et Par af Fodens Stænger eller ogsaa at tegne Diagrammet baglænds, saa man gaar ud fra den beregnede store Spænding; dette kan i Almindelighed let lade sig gøre, idet man kender Diagrammets Udseende. I Virkeligheden bør Diagrammet tegnes betydelig større end i Fig. 126, om muligt 4-5 Gange saa stort. For at kunne finde største og mindste Spændinger fra den bevægelige Belastning mangler man endnu kun de Vær- dier af Reaktionen A, der svare til farligste Togstilling tor hver Stang. Vi regne foreløbig med Grundstillingen overalt, og for ikke desto mindre at være paa den sikre Side sættes det forreste Axetryk til 14tB, som foreslaaet i § 32, Slutningen. For Stængerne D< og Vs (Fig. 127, PI. 15), som ligge i samme Fag. faas da henholdsvis største Træk og Tryk, naar Toget kommer fra B og første Hjul er naaet til 4, mindste Træk og Tryk, naar Toget kommer fra A og første Hjul er naaet til 3. I Stedet for at lade Toget rykke frem fra A til 3 kan man