Teknisk Statik
Første Del

183 § 35- O afsat de i Fig. 123, PI. 14, fundne Maximumsspændinger i de nævnte Stænger i Hovedet; ved nu blot at trække lodrette Linier gennem Endepunkterne af de afsatte Spændinger har man faaet de fire Krafttrekanter for Knudepunkterne 7'... 10' tegnede, og de her maalte Spændinger V7... Vio ere da højere Grænseværdier for de søgte Maximumstræk. Den anvendte Kraftmaalestok er den samme som i Fig. 123, men bør naturligvis i Virkeligheden være langt større. Man maaler: V7 = 14.9ts, V8 = 14.8U, V9 = 14.2t8-> Vio = 13.2ts , og da disse Værdier numerisk ere betydelig mindre end Maxi- mumstrykkene, behøver man ikke at ulejlige sig med en nøjag- tigere Beregning. Ved Hjælp af Tabellen S. 175 og de her udførte Spændings- bestemmelser for Fagene 7 —10 (med Kontradiagonaler) er man nu i Stand til at angive Maximums- og Minimumsspændin- gerne for alle Gitterstængerne. For de 6 midterste Fag ere de sammenstillede i følgende Tabel, for alle andre Stænger gælde Tallene i Tabellen S. 175 uforandrede. Stang Nr. Max. ta. Min. Stang Nr. Max. tu. Min. t8. Då — Dio + 93,4 0 T) = Vi o + 13,2 - 75,3 Dö Dj 4- 73.4 0 Vs — V'j + 14,2 — 56,6 Di — Di + 56,6 0 T = I rf 4- 14,8 — 40,7 D‘i — D'i 4- 39,5 0 n + 14,9 - 25,7 D’o - D'e + 23,G 0 D‘io = Do + 5,7 0 Anvendelsen af Culmann’s Methode i Stedet for Diagrammet for Reaktionen 1 er vist i Fig. 132, PI. 15, hvortil et Stykke af den aftrappede A-Polygon er overført fra Fig. 128. Hjælpe- linie-Retningerne ere fundne i Fig. 131, PI. 15, paa sædvanlig Maade; Parallelerne med Hovedets Stænger gennem A ere lagte fast ved de Punkter, hvor de skære Vertikalen J io (disse Punkter ere overførte fra Fig. 127, PI. 15). Hjælpelinie-Ret- ningerne ere: d'6 7 for D‘ä , d‘9 8 for D‘9 . • ., d s id foi 17 o. s. v. Om Udførelsen af Opløsningen i Fig. 132 er der intet særligt at sige. Afgørelsen af, hvor langt Kontradiago- naler ere nødvendige, er her særlig simpel, idet Maalestokken