Teknisk Statik
Første Del

9 § 4. indrette det saaledes, at Influenslinien bruges ganske som ved direkte Belastning, saa man altsaa finder Virkningen ved Hjælp af Ordinaten y lodret under P, uden at bruge Pi og P2 som Gennemgangsled. For at opnaa dette skal man blot bestemme y saaledes, at Virkningen bliver den samme, enten den findes paa den ene eller den anden Maade, altsaa skal man sætte: X^Piyi + Ky^P.y. Imidlertid er Pi = P. . æ, P2 = P. Å. ’ Å’ og ved Indsættelse heraf faas: Å—x , x y = —y lJl + x hvorved der, naar x varierer, fremstilles en ret Linie, der under Knudepunkterne 1 og 2 har Ordinaterne yt og y2. Hvis man altsaa kender Punkterne af en Influenslinie lodret under Knudepunkterne, skal man blot forbinde disse Punkter ved rette Linier for at faa hele Influenslinien. § 4. Ensformig fordelt Belastning. Naar man kender Influenslinien (Fig. 16, Pl. 1), findes Virkningen af en ensformig fordelt Belastning p pr. Længdeenhed paa følgende Maade. Den uendelig lille Del af Belastningen pdx frem- bringer Virkningen pdx. y; hele Belastningen paa et Stykke mellem Punkterne med Abscisser Xi og xz giver da: r,r2 r*x2 X = \ y. pdx = p \ ydx — p. F, tVj (2). hvor F betegner det i Figuren skraverede Areal mellem In- fluenslinien og Axen, paa Strækningen fra .Ei til x2. Det mellem Influenslinien og dens Axe beliggende Areal benævnes Influensfladen, og det er altsaa vist, at man finder Virkningen af en ensformig fordelt Belastning ved at multiplicere Belast- ningen pr. Længdeenhed med det tilsvarende Areal af Influens- fladen. Ved indirekte Belastning kan man efter Behag benytte Inlluensfladens Areal eller regne med Knudepunktsbelaslnin- gerne (d. v. s. Trykkene i de enkelte Knudepunkter); i Fig. 17, PI. 1, ere disse, idet Belastningen pr. Længdeenhed over hele Bjælken er p: