Teknisk Statik
Første Del

 201 § 36. Belastning paa Foden er max. V < 0, for Belastning paa Ho- vedet max.V <?— gk (Knudepunktstrykket fra den hvilende Belastning; Å er forudsat konstant, ellers skulde man skrive max. Vm — I g (Åw 4- Å„l+i). I en Paralleldrager med Kontra- diagonaler kunne Vertikalerne altsaa aldrig blive strakte. Exempel. En Gadebro bæres af to Paralleldragere med 30,0m theoretisk Længde, 3.0ra Højde, 10 Fag å 3,0m. Køre- banen er 5,0m bred, og Brodækket her er dannet af Træbro- lægning paa Betonunderlag, hvilende paa Buckelplader; paa hver Side findes et 2,0m bredt Trottoir (Asfalt paa Beton og Bølgeblik). Broen skal beregnes for en bevægelig Belastning af 500 kg pr. m2 samt en lirhjulet Blokvogn af 20t8, Total- vægt (Vognlængde 7m, Axeafstand 4m-, Sporvidde Vogn- bredde 2,5m-). Brobanen ligger ved Foden af Dragerne. Angaaende Beregningen af den hvilende Belastnings (Egen- vægtens) Størrelse skulle vi her ikke gaa i Detailler, men kun angive, at den kan sættes til 3,2tB pr. m. for hver Drager. Den ensformig fordelte bevægelige Belastning giver 2,25ts- pr. m. for hver Drager; naar Blokvognen nærmes saa meget til den ene Drager som muligt (Vognens Midtlinie l,0m- fra Fortovskanten), gaar af det 10t8- Axetryk de 6,6t8 til den nærmeste Drager; endelig giver den ensformige Belastning omkring Vognen et Tryk af l,45ts- pr. m. paa samme Drager. Den bevægelige Belastning, som en Drager skal beregnes for, bliver paa den Maade et Belastningstog som vist i Fig. 148, PI. 18. Dragerens Form ses i Fig. 147, PI. 18, i Maalestokken 1 : 300. Grafisk Konstruktion (alle Figurer hertil findes paa PI. 18). I Stedet for det i Fig. 148 viste Belastningstog kan sættes: en uafbrudt ensformig Belastning paa 2,25t8- og et 7m langt Belastningstog, bestaaende af — 0,8tB- pr. m. (virkende opad) og de to Enkeltkræfter paa 6,6tB (se øverst i Fig. 149). Ved Bestemmelsen af Momenterne kunne de 2,25t8 pr. m. behandles som hvilende, saa kun det nævnte 7m lange Belastningstog skal anbringes i forskellige Stillinger paa Drageren. For at faa største Moment i et Punkt inaa en af Enkeltkræfterne anbringes over Punktet, og hvis man søger Momentet i et Punkt til venstre for Dragerens Midte, maa det være Enkelt- kraften til venstre, der skal stilles derover; man behøver altsaa slet ikke at prøve sig frem. I Fig. 149 er der nu tegnet en Tovpolygon til det 7m lange i.1