Teknisk Statik
Første Del

216 § 38. skyldes maaske i mange Tilfælde æsthetiske Hensyn, men væsentlige Aarsager ere ogsaa følgende: ved Paralleldragerne variere .Spændingerne i Flangerne saa stærkt, at man vanske- lig kan afpasse Tværsnittene helt nøjagtig herefter; og Gitter- stængernes Spændinger blive i Nærheden af Understøtningerne meget store. Ved Anvendelse af de krumlinede Former be- høver man i Almindelighed en langt ringere Variation af Flangetværsnittet, og Gitterstængerne blive spinklere, hvorved ogsaa Forbindelserne ved Knudepunkterne blive simplere. Endvidere kan man give de krumlinede Dragere større Højde paa Midten uden derved at faa mindre Sidestivhed, og man opnaar derved en Formindskelse af Spændingerne i Hoved og Fod. Alt dette forklarer, at det ofte trods det dyrere Arbejde kan betale sig at gaa til de krumme Former, navnlig (eller rettere: dog kun) ved de større Spændvidder. — Parabeldra- gerne ere ganske vist i mange Henseender de simpleste af disse Dragere, men ogsaa de lide dog af visse Mangler; Hoved og Fod løbe sammen under en meget spids Vinkel, hvorved Forbindelsen besværliggøres; og Diagonalerne kunne faa lige store Træk og Tryk, hvorved der enten kræves temmelig svære Dimensioner i Forhold til Spændingernes Størrelse (mindre tilladelig Fiberpaavirkning og Dimensionering som »Søjler«) eller Kontradiagonaler i alle Fag. De nævnte Mang- ler undgaas til Dels ved de afkortede Parabeldragere; disse ligge paa en vis Maade mellem Parallel- og Parabeldragerne og ere derfor ganske naturligt i Besiddelse af adskillige af begges gode Egenskaber, men undgaa heller ikke en Del af de ved begge klæbende Mangler. Det er derfor forstaaeligt, at man ikke er bleven staaende ved de nævnte Dragerfonner, men har søgt at finde nye, som i alt Fald i bestemte Ret- ninger ere i Besiddelse af visse Fordele. Schioedlerdragere. Princippet for disse Dragere, der først er angivet og bragt til Udførelse af Schwedler (1866), er, at Diagonalerne kim skulle kunne blive paavirkede til Træk, saa der ingen Kontradiagonaler behøves. Vi kunne foreløbig tænke os, og det var ogsaa den oprindelige Hensigt, at Scluoed- lerdrageren er den Grænseform, hvor største Trykspænding i Diagonalerne netop er Nul. Ved Hjælp af det almindelige Udtryk for den vandrette