Teknisk Statik
Første Del

215 § 38. Belastning paa Foden: min. Vm>p == — Ä (/>« - />.); (37a) » » Hovedet: min. Vm>p = — Pl 7, 8f (38a) » » Foden: max. Vm>p — + (hm + ^'i); (39a) » » Hovedet: max. Vm>p — 4- ■ hm + 1 • (40a) 4 f h‘i i (39a) er lig Å(Z4~^) °g kan altsaa siges at betegne Parabelordinaten i det første Knudepunkt udenfor Understøt- ningerne, naar Faginddelingen tænkes fortsat udover disse (se Fig. 163). De ved (37a)-(40n) angivne Spændinger kunne maa- les paa Dragernettet efter samme Maalestok som den, der be- nyttes for Diagonalspændingerne; men man maa erindre, at Spændingerne fra den hvilende Belastning for Vertikalerne ikke er indbefattet heri. I Fig. 163, hvor alle Diagonaler falde mod Midten, er det antydet, hvorledes man faar Spændingerne efter (37a) og (39a) fremstillede; min. V maales til venstre, max. V til højre. Spændingen i Vertikalen kan ikke findes paa denne Maade; denne Vertikal er en ren Trækstang, hvis Spænding findes ved Betragtning af dens nederste Endepunkt. For Drageren i Fig. 163 er hm_i i (38a) og hm + 1 i (40a) lige store; naar Belastningen virker paa Hovedet (f. Ex. ved An- vendelser til Tagværker), ere Vertikalspændingerne fra den hvilende Belastning lig Nul, og Vertikalerne kunne altsaa lige- som Diagonalerne blive lige stærkt paavirkede til Træk og Tryk; største Træk- eller Trykspænding maales ved den nærmest la- vere Vertikals Længde. Hidtil har der været forudsat stive Diagonaler. Hvis der anvendes Kontradiagonaler, findes største Tryk i Vertikalerne efter (37) eller (38). Største Træk derimod fremkommer ifølge § 34 i det Øjeblik, da Diagonalerne i de tilgrænsende Fag blive spændingsløse, og dette sker her paa én Gang lor alle Diagonalerne, nemlig ved Totalbelastning. Største Træk i Vertikalerne findes derfor efter Ligning (34). § 38. Andre specielle Former af Brodragere. At man overhovedet anvender Dragere med krummet (polygonal) Over- eller Underdel i Stedet for de simplere Paralleldragere,