Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
217 § 38. Komposant af en Diagonalspænding (^3) i § 29) finder man,, at Betingelsen for, at denne Spænding bliver Nul, kan skrives: ' mix h h ’ V*1/ "»n 1 og naar man heri indfører de Værdier af Momenterne, der svare til største Tryk i Diagonalen, har man strax den Lig- ning, hvorved Dragerformen skal bestemmes. Momenterne i (41) indbefatte naturligvis baade den hvilende og den be- vægelige Belastnings Bidrag, Mm = Mg m Mp m. Det sidste skal svare til den Stilling af den bevægelige Belastning, der frembringer største Tryk i vedkommende Diagonal. Hvis vi altsaa som i Fig. 164, PI. 19, tænke os alle Diagonaler fal- dende fra venstre til højre, skal den bevægelige Belastning rykke ind fra venstre og, hvis der er Tale om Diagonalen I)m. frem til (m—1). Da man ikke kender Dragerens Form til at begynde med og altsaa ikke kan bestemme Nulpunktet for Dm, kan man heller ikke bestemt afgøre, om man skal bruge Grundstillingen eller ikke; det anbefales derfor altid for Hjul- tryk at bruge Tilnærmelsesmethoden i Slutningen af § 32 (med et noget tungere første Hjul end normalt) og for ens- formig Belastning at regne med fulde Knudepunktsbelastninger. I saa Fald er Mm — B. x‘m, Mm_x — B. hvorved Lig- ningen til Bestemmelse af Dragerformen bliver: h-m— i _ 3/(7, m — i ~F • æ m—1 (4.1 ' 1 aj' Naar man uden videre benytter denne Betingelse, faar man en Dragerform bestemt, hvor mindste Diagonalspænding netop kan blive Nul. Men hvis den hvilende Belastning saa viser sig at blive lidt mindre i Virkeligheden end den, man har indført i Beregningerne, eller hvis den bevægelige Belastning i Tidens Løb voxer, kunne Diagonalerne aabenbart blive ud- satte for en lille Trykpaavirkning. Imidlertid har man altid ved de udførte Schwedlerdragere anvendt slappe Diagonaler (af Fladjærn), som aldeles ikke ere i Stand til at modstaa Tryk; hvis nu en Trykpaavirkning alligevel kunde optræde, vilde vedkommende Diagonal bøje sig ud til Siden, Drageren vilde forholde sig, som om der slet ingen Diagonal fandtes i dette Fag, og hvis den ikke faldt ned, vilde dette kun skyldes Knudepunktsforbindelsernes Stivhed. Det er derfor ganske nødvendigt at skaffe sig en vis Sikkerhed mod, at en Tryk-