Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
§ 38.
Komposant af en Diagonalspænding (^3) i § 29) finder man,,
at Betingelsen for, at denne Spænding bliver Nul, kan skrives:
' mix
h h ’ V*1/
"»n 1
og naar man heri indfører de Værdier af Momenterne, der
svare til største Tryk i Diagonalen, har man strax den Lig-
ning, hvorved Dragerformen skal bestemmes. Momenterne i
(41) indbefatte naturligvis baade den hvilende og den be-
vægelige Belastnings Bidrag, Mm = Mg m Mp m. Det sidste
skal svare til den Stilling af den bevægelige Belastning, der
frembringer største Tryk i vedkommende Diagonal. Hvis vi
altsaa som i Fig. 164, PI. 19, tænke os alle Diagonaler fal-
dende fra venstre til højre, skal den bevægelige Belastning
rykke ind fra venstre og, hvis der er Tale om Diagonalen
I)m. frem til (m—1). Da man ikke kender Dragerens Form til
at begynde med og altsaa ikke kan bestemme Nulpunktet for
Dm, kan man heller ikke bestemt afgøre, om man skal bruge
Grundstillingen eller ikke; det anbefales derfor altid for Hjul-
tryk at bruge Tilnærmelsesmethoden i Slutningen af § 32
(med et noget tungere første Hjul end normalt) og for ens-
formig Belastning at regne med fulde Knudepunktsbelastninger.
I saa Fald er Mm — B. x‘m, Mm_x — B. hvorved Lig-
ningen til Bestemmelse af Dragerformen bliver:
h-m— i _ 3/(7, m — i ~F • æ m—1 (4.1 '
1 aj'
Naar man uden videre benytter denne Betingelse, faar man
en Dragerform bestemt, hvor mindste Diagonalspænding netop
kan blive Nul. Men hvis den hvilende Belastning saa viser
sig at blive lidt mindre i Virkeligheden end den, man har
indført i Beregningerne, eller hvis den bevægelige Belastning
i Tidens Løb voxer, kunne Diagonalerne aabenbart blive ud-
satte for en lille Trykpaavirkning. Imidlertid har man altid
ved de udførte Schwedlerdragere anvendt slappe Diagonaler
(af Fladjærn), som aldeles ikke ere i Stand til at modstaa
Tryk; hvis nu en Trykpaavirkning alligevel kunde optræde,
vilde vedkommende Diagonal bøje sig ud til Siden, Drageren
vilde forholde sig, som om der slet ingen Diagonal fandtes i
dette Fag, og hvis den ikke faldt ned, vilde dette kun skyldes
Knudepunktsforbindelsernes Stivhed. Det er derfor ganske
nødvendigt at skaffe sig en vis Sikkerhed mod, at en Tryk-