Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
218 § 38. spænding kan optræde. I Almindelighed angives det blot, at man maa sørge for ved Bestemmelsen af Dragerformen at regne den hvilende Belastning temmelig lille, den bevægelige Belastning rigelig stor; men da Spørgsmaalet her i Virkelig- heden er ganske det samme som det i § 34 behandlede, — om Kontradiagonaler ere nødvendige eller ikke, — kan man passende skaffe sig Sikkerheden paa samme Maade, altsaa ved Bestemmelsen af Dragerformen indføre den bevægelige Be- lastning multipliceret med 1.5. Herved bliver (41a) til: l^n — 1 _ 1.5 ■ B X‘m__i ~ b^~(42)- For HJultryksbeIastning beregnes B ved Tabellen i Slutningen af § 32 eller konstrueres ved A-Polvgonen; for ensformig Be- lastning er ((16), § 15): 2 l ’ og naar man tillige indfører: M(hm = 1 g xm X‘m og analogt for Mgim_h faas: __ æ'n-i æm-l (gi + 1.5pxw) hm xm x‘m (gi -j- 1,5 p xm — \) \ ed (42) eller (42a) kan man nu beregne Forholdet mellem Højderne i to paa hinanden følgende Knudepunkter, og idet Højden paa Midten altid vil være givet, selve Højderne. Under den ovenfor gjorte Forudsætning, at alle Diagonalerne falde fra venstre til højre, kommer man herved til den i Fig. 165, PI. 19, viste (fuldt optrukne) Dragerform; Foden er, som det altid har været Tilfældet ved de praktiske Anvendelser, antaget retlinet. Fra Undersøgelsen i § 23 vides det forøvrigt, at Over- delen er indskrivelig i en Hyperbel. — I Virkeligheden bygger man nu altid Drageren symmetrisk, saa der kan være Tale om at benytte Stykket ACM eller BDM-, den sidste Form giver imidlertid for smaa Dragerhøjder, hvoraf følger store Spændinger i Flangerne og ringe Stivhed, og tillige en altfor spids Vinkel, hvor Hoved og Fod løbe sammen over Under- støtningerne, saa man har altid valgt Formen A C M. Drager- hovedet bliver derved ACMDiB- M1), B er punkteret i højre Halvdel af Fig. 165. Paa den Maade faas næsten altid (som i Fig. 165 paa Stykket C Z)x) en Aftagen af Højderne paa det midterste Stykke hen mod Midten, og da denne Form dels er altfor uskøn, dels upraktisk, gøres Hovedet paa Midten ret- linet, saa det midterste Stykke C Di bliver en Paralleldrager.