Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
§ 38.
spænding kan optræde. I Almindelighed angives det blot, at
man maa sørge for ved Bestemmelsen af Dragerformen at
regne den hvilende Belastning temmelig lille, den bevægelige
Belastning rigelig stor; men da Spørgsmaalet her i Virkelig-
heden er ganske det samme som det i § 34 behandlede, —
om Kontradiagonaler ere nødvendige eller ikke, — kan man
passende skaffe sig Sikkerheden paa samme Maade, altsaa
ved Bestemmelsen af Dragerformen indføre den bevægelige Be-
lastning multipliceret med 1.5. Herved bliver (41a) til:
l^n — 1 _ 1.5 ■ B X‘m__i
~ b^~(42)-
For HJultryksbeIastning beregnes B ved Tabellen i Slutningen
af § 32 eller konstrueres ved A-Polvgonen; for ensformig Be-
lastning er ((16), § 15):
2 l ’
og naar man tillige indfører: M(hm = 1 g xm X‘m og analogt for
Mgim_h faas:
__ æ'n-i æm-l (gi + 1.5pxw)
hm xm x‘m (gi -j- 1,5 p xm — \)
\ ed (42) eller (42a) kan man nu beregne Forholdet mellem
Højderne i to paa hinanden følgende Knudepunkter, og idet
Højden paa Midten altid vil være givet, selve Højderne. Under
den ovenfor gjorte Forudsætning, at alle Diagonalerne falde
fra venstre til højre, kommer man herved til den i Fig. 165,
PI. 19, viste (fuldt optrukne) Dragerform; Foden er, som det
altid har været Tilfældet ved de praktiske Anvendelser, antaget
retlinet. Fra Undersøgelsen i § 23 vides det forøvrigt, at Over-
delen er indskrivelig i en Hyperbel. — I Virkeligheden bygger
man nu altid Drageren symmetrisk, saa der kan være Tale
om at benytte Stykket ACM eller BDM-, den sidste Form
giver imidlertid for smaa Dragerhøjder, hvoraf følger store
Spændinger i Flangerne og ringe Stivhed, og tillige en altfor
spids Vinkel, hvor Hoved og Fod løbe sammen over Under-
støtningerne, saa man har altid valgt Formen A C M. Drager-
hovedet bliver derved ACMDiB- M1), B er punkteret i højre
Halvdel af Fig. 165. Paa den Maade faas næsten altid (som i
Fig. 165 paa Stykket C Z)x) en Aftagen af Højderne paa det
midterste Stykke hen mod Midten, og da denne Form dels
er altfor uskøn, dels upraktisk, gøres Hovedet paa Midten ret-
linet, saa det midterste Stykke C Di bliver en Paralleldrager.