Teknisk Statik
Første Del

219 § 38. Herved opgives i disse Fag det Schwedlerske Princip kun at have strakte Diagonaler, og der maa altsaa her anbringes Kontradiagonaler. Naar Højden h i Punktet M er givet, læg- ges den rette Linie C Di dog gennem M, ikke som i Fig. 165 gennem det højeste Punkt af den Drager, man kommer til ved ligefrem at beregne Forholdet mellem Højderne efter (42) og dernæst selve Højderne ved Hjælp af det givne h. Frem- gangsmaaden forstaas bedst af følgende Talexempel. Exempel. Den i § 35 behandlede Brodrager skal kon- strueres som Schwedlerdrager; bestem Dragerformen. — Læng- den er altsaa 70w, inddelt i 14 Fag å 5W, Højden paa Midten 10w-; den hvilende Belastning 2.56t8- pr. m., den bevægelige et Tog af Lokomotiver som i Fig. 1 (forreste Axetryk regnes til 14t8 ) De i Ligning (42) indgaaende Størrelser ere alle beregnede i § 35 (under 3) »Beregning«). Idet Faglængden er konstant, vil det være praktisk at dividere (42) i Tæller og Nævner med I; Størrelserne Mg: Æ findes nemlig lige saa simpelt som Mg (hvis man ikke havde beregnet Mg i Forvejen), og i Stedet for x'm_i og æ',n skal man da blot sætte Fagantallet (m‘—1) og m1. Beregningen efter (42) opstilles tabellarisk som følger; Størrel- serne Mg og B ere overførte fra Tabellerne i § 35, S. 188—89 (B findes S. 189 under Overskriften A, idet Toget der er tænkt rykkende ind fra højre). Fag Nr. B ts. 1.5 B ts. m'—l m' —1) 1.5 B. m‘ ts. —1 : X Mg, m : U. Tæller I m H(42) Nævner) htn — X hni h in. 5.02 1-2 2.10 3.15 13 12 41.0 37.8 83.2 153.6 124 191 0.649 7.74 2-3 5.62 8.43 12 11 101.2 92.7 153.6 211.2 255 304 0.839 9.22 3-4 10.7 160 11 10 176.0 160.0 211.2 256.0 387 416 0.930 9.91 45 17.9 26.9 10 9 269.0 242.1 256.0 288.0 525 530 0.991 10.00 5-6 26.6 39.9 9 8 359.1 319.2 288.0 307.2 647 626 1.034 10.00 6-7 37.0 55.5 8 7 444.0 388.5 307.2 313.6 751 702 1.070 10.00