Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
§ 38.
For Fagene 6-7 og 5-6 ser man, at hw_!: hm bliver større end
1; man bruger derfor Højden 10w- endnu i Knudepunkt 5,
finder /?4 ved Forholdet : h6 = 0.991 o. s. v. Den fundne
Dragerform er fremstillet i Fig. 165 ved den punkterede Po-
lygon A M og hele Drageren med sine Diagonaler i Fig. 166,
PI. 19. — Hvis man derimod ved Hjælp af de fundne For-
hold hm-!:hm og med Højden paa Midten lig 10™- beregnede
alle Dragerhøjderne(altsaa: h6= 1.07 • h7 = lO.?”1-, /i6 = 1.034- h6
— 11.06™ o. s. v.), og hvis man endvidere fortsatte Bereg-
ningen helt hen til B, vilde man finde den i Fig. 165 fuldt
optrukne Dragerform. Fig. 165 og 166 ere tegnede i Maale-
stokken 1 : 1000.
Vil man bestemme Dragerformen ad grafisk Vej, benyttes
bedst Zimmermann’s Methode. I Fig. 167, Pl. 19, antages
det, at man har faaet Højden hm bestemt, og at man heraf
skal udlede Man bestemmer da ved Beregning eller
Tegning Størrelserne Mm : Å og : Å, hvor Mm og
ligesom ovenfor svare til den Belastning, der giver størst Tryk
i Hoveddiagonalen i Faget. Disse Størrelser afsættes, som
vist i Fig. 167, og ved Hjælp af dem vilde man være i Stand
til at tegne den skraverede Zimmermann’ske Kraftpolygon,
hvis man blot kendte Retningen af Om (a d‘ Om). Den
nævnte Kraftpolygon leverer Spændingen d d‘ i Kontradiago-
nalen (m—l)-zn' (da man ikke kender Hoveddiagonalens Ret-
ningslinie, maa man benytte Kontradiagonalen, og man kom-
mer derved til det samme Resultat, da de to Diagonaler faa
Spændingen Nul samtidig). For den Belastning, som giver
største Tryk i Hoveddiagonalen eller største Træk i Kontra-
diagonalen, skal man her have disse Spændinger lig Nul, saa
d og d‘ skulle laide sammen; følgelig maa d a være den søgte
Retning af Om, og en Linie gennem m‘ og parallel med da
giver Knudepunktet (nf— 1). Man har altsaa blot at trække
bd parallel med Foden og Om^Lda. Derefter kan man gaa
videre til næste Fag. — Man begynder med Konstruktionen
ved Midten, hvor Højden er givet, og saalænge man finder
en Retning af Stangen i Hovedet, der stiger hen mod Enden
af Drageren, tegner man Hovedet parallelt med Foden.
Naar Dragerformen først er bestemt, finder man Spæn-
dingerne efter de almindelige Methoder; den specielle Form
medfører ingen særlige Simplifikationer, i alt Fald ikke naar