Teknisk Statik
Første Del

221 § 38. man, som vi her have gjort, ved Bestemmelsen af Formen multiplicerer den bevægelige Belastning med Koefficienten 1.5. Hvis man ingen saadan Koefficient indfører, saa Dmin, virkelig bliver Nul, kan man derimod vise, *) at Dmax, ligesom ved Parabeldrageren bliver proportional med Diagonalens Længde, og forøvrigt ogsaa, at Dmax, bliver proportional med Dg (Spæn- dingen fra den hvilende Belastning). — Der er i sin Tid bleven bygget adskillige Broer med Schwedlerdragere (i Tyskland); nu anvendes de kun sjældent. Dragere med konstant Maximumsspænding i Hovedet, ret- linet Fod. For ensformig Belastning har den almindelige Parabekirager med vandret Fod konstant Maximumsspænding i Foden; for Hjultryksbelastning er det ikke ganske nøjagtig Tilfældet, men Variationen er ved nogenlunde stor Drager- længde temmelig ubetydelig. Vilde man konstruere en Drager, for hvilken det gjaldt exact, skulde man blot vælge Drager- højderne proportionale med Maximumsmomentkurvens Ordi- nater i Knudepunkterne. — Paa lignende Maade kan man stille den Betingelse, at Maximumsspændingen i Hovedet skal være konstant**); for at opnaa dette skal man blot vælge de vinkelrette Afstande r, der benyttes ved Bestemmelse af Hove- dets Spændinger (max. 0 = max. M: r), proportionale med Maximumsmomenterne. Dragerformen kan bestemmes, som vist i Fig. 168, PI. 19, hvor Afstanden r4 antages given. Man har begyndt med at afsætte Maximumsmomentkurven (med Ordinaterne M2.. .) i et saadant Maalestoksforhold, at Momentet paa Midten bliver lig det givne r4; derefter tegnes Cirkler med Centre 1, 2, 3 .. . og Radier Miy M3.. og nu trækkes 0-1' gennem 0 som Tangent til den første Cirkel; gennem det herved fundne Punkt 1' trækkes l'-2' som Tangent til den næste Cirkel o. s. v. Hvis Fagantallet er ulige, bliver Hovedet vandret i det midterste Fag; tænker man sig i Fig. 168 et Fag 4-5 tilføjet, og at det er det midterste, skulle Spændin- *) Se f. Ex. IV. Ritter: Anwendungen der graph. Statik, II, S. 79 (Zürich 1890) eller W. Keck: Vorträge über Elasticitätslehre, Hannover 1893, S. 188. Se ogsaa den i § 23 beviste Egenskab augaaende Forskydnin- gen i Kroppen af en massiv Schwedlerdrager. *•) En Dragerform med denne Egenskab er først bragt til Anvendelse af Haberkalt, 1878 (Winkler: Theorie der Brücken, II, 1881, S 21G).