Teknisk Statik
Første Del

222 § 38. gerne i 3'-4' og 4'-5' begge bestemmes ved men da r4 og r-a ikke kunne blive nøjagtig lige store, kan man i dette Tilfælde ikke faa Betingelsen nøjagtig opfyldt; Afvigelsen er naturligvis ganske uden Betydning. Bortset herfra er Sagen altsaa simpel nok, hvis virkelig en af de vinkelrette Afstande (r4) er givet; men i Praxis vil det altid være Dragerhøjden paa Midten, der er givet. Naar Fagantallet er lige, vil (Fig. 168) r4 være en lille Smule mindre end /i4 (= den givne Højde), men Afvigelsen er altid saa lille, at man godt kan sætte dem lige store ved Bestemmelsen af Dragerformen. Forøvrigt kan man, hvis det skulde være nødvendigt, korrigere Formen ved at benytte det ved den første Bestemmelse fundne Forhold r4: /j4. Vil man finde Dragerformen ved Beregning, begynder man med at vælge Værdien af r ved Midten (lig eller en Ube- tydelighed mindre end den givne Dragerhøjde paa Midten); ved at dividere Maximumsmomentet paa Midten hermed findes den konstante Spænding 0 i Hovedet, og ved: Mx M2 0 rlf 0 — r2...., hvor Mi, M2... ere Maximumsmomenterne i Knudepunkterne beregnes dernæst alle Størrelserne r. Endelig beregnes Drager- højderne ved følgende rent geometriske Relation, som uden større Vanskelighed udledes af den grafiske Konstruktion i Fig. 168: A hm i + ^2 1 B m—1 1 m m h r I 1 <• ‘ Hm — 1 ■ rm r A-m ’ s hvor / (43) s = l/h* , + — ra . ‘ m—1 i m 1 m ' Man begynder \ed Understøtningen og skrider efterhaanden frem mod Midten. Paulidragerne ere symmetriske om den vandrette Forbin- delseslinie AB mellem Understøtningspunkterne (Fig. 169, PI. 19), og Formen er nærmere bestemt saaledes, at Maximumsspændin- gerne baade i Hoved og Fod blive konstante; i Virkeligheden kan man dog ikke opnaa at faa disse Betingelser exact opfyldte. Man kan begynde med at bestemme Hovedets Form, saa største Spændinger her blive konstante, og dette kan udføres ganske som i Fig. 168, naar man i Stedet for den retlinede