Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
§ 41.
menter). I saa Fald skal man blot lade Q betyde Kraftparrets
Moment og £ en virtuel Vinkeldrejning (et Kraftpars Arbejde
maales som bekendt ved Produktet af Moment og Vinkeldrej-
ning); 8 maa saa indføres som et rent Tal, medens det ellers
betegner en Længde.
I Ligning (F) ere Størrelserne Q og S sammenhørende,
ligeledes Størrelserne 8 og ds\ derimod ere Q og S paa den
ene Side og 8 og d s paa den anden ganske uafhængige af
hinanden. At det forholder sig saaledes, følger af Udviklingen;
Ligningen udtrykker jo netop, at Q og S holde hinanden i
Ligevægt i alle de forskellige Knudepunkter, Spændingerne S
frembringes af de ydre Kræfter Q. Ligeledes svare 8 og z/ s
begge til de vilkaarlig valgte Knudepunktsforskydninger; de
høre altsaa sammen, men ere uafhængige af Q og 5.
I (4) indbefattes under Q alle de ydre Kræfter; vi ville
imidlertid hellere dele disse i to Slags: de aktive ydre Kræfter
P og Understøtningernes Reaktioner C, og altsaa skrive Lig-
ningen :
SP-8-\-SCdc = 2Sd s. (4a)
hvor d c betegner Projektionen af Understøtningspunktets For-
skydning ind paa Reaktionen. Om Fortegnet for Produkterne
P 8 og Cd c gælder naturligvis det samme, som ovenfor er
sagt om Q 8, at det skal bestemmes efter, om Kraft og For-
skydning gaa i samme eller i modsat Retning.
I (4a) høre P, C og S sammen, ligesaa 8, d c og d s, men
de sidstnævnte Størrelser ere uafhængige af de førstnævnte.
Naar man skal anvende Ligningen, gælder det om at vide,
hvilke Værdier af hver af de to Slags Størrelser man skal
indføre. For at kunne udtrykke os kort ville vi sammenfatte
Størrelserne P, C og S under Betegnelsen »Belastningen« i Lig-
ningen, 8, d c og d s under Betegnelsen »Forskydningerne«.
I det følgende vil det vise sig, at vi altid som Forskydninger
komme til at anvende de elastiske Deformationer, der følge af
en eller anden Belastning (eller af en Temperaturvariation e. 1.);
men denne Belastning behøver ikke at være og vil i Alminde-
lighed heller ikke være den samme som den Belastning P,
der frembringer Reaktionerne C og Spændingerne S. Der vil
altsaa i Almindelighed være Spørgsmaal om at indføre de til
én Belastning svarende P,C og S og de til en anden Belast-