Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
§ 41.
ning svarende 8,4c og z/s; specielt kunne de to Belastnin-
ger naturligvis falde sammen.
Hvis den til Forskydningerne svarende Belastning giver
Spændingerne S‘ i Systemets Stænger, har man for en Stang
med Tværsnit F, Længde s og Elasticitetskoefficient E:
S S i
_L- idet betegner Spændingen pr. Arealenhed.
Er E
Den Værdi af F, man indfører heri, er det fulde Tværsnits-
areal, uden Fradrag af Nittehuller. For en Stang med fort-
løbende Nitterækker skulde man egentlig, hvis man vilde regne
ganske korrekt, indføre et Middeltværsnit, som skulde be-
stemmes ved at dividere Stangens hele Netto-Volumen (altsaa
med Fradrag af Nittehullernes Volumen) med Stangens Længde,
men den herved opnaaede Nøjagtighed vilde være fuldstændig
illusorisk paa Grund af de mange andre Omstændigheder,
som man ikke tager Hensyn til (Forøgelsen af Tværsnittet
ved Knudepladerne, stive Knudepunktsforbindelser o. s. v.).
Praktisk regnes altid med de fulde Tværsnit, og til Gengæld
benytter man sædvanligvis en lidt mindre Værdi af E end
ellers, f. Ex. 1 800 000 — 2 000 000 kg./cm.2 i Stedet for 2 000 000
— 2 200 000 kg./cm.2. — Ved en Tilvækst til Temperaturen
paa t° faas: 4 s = et s, idet e betegner Udvidelseskoefficienten
for 1°. Ganske i Almindelighed kan man altsaa sætte:
S* s o‘-\-eEt
Js"~ ÉF + etS~ ~1i----------s' ( )
Heri kan regnes (naar t udtrykkes i Celsius-Grader):
forSvejsjærn: 6=0,000012, £=2 000 000 kg./cm.2) é £=24 kg./cm.2
» BlødtStaal: £=0,000011,E=2 150 000 » J = 240ts./m2.
» Støbejærn: z?=0,000011, E=1 ()()() 000 » e E=41 kg./cm2.
= 110ts./m2.
Størrelserne 4c burde i Virkeligheden behandles ganske som
Forlængelserne 4s, altsaa udtrykkes som Funktioner af de
Beaktioner (?, der frembringes af »den til Forskydningerne
svarende Belastning« og af Temperaturvariationen, men det er
kun i de færreste Tilfælde, man er i Stand dertil. Naar en
Understøtning f. Ex. dannes af en Jærnsøjle med Højde h,
Tværsnit Fhf Elasticitetskoefficient Eh, bliver Understøtnings-
punktets Forskydning nedad: