Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
246 § 42. Betydning, da Reaktionen Ci er lodret); det virtuelle Arbejde af Reaktionen 0,5 ved 4 er lig -4- 0,5 • 0,5cm- Man faar altsaa: = — (— 0,5 ■ 1 — 0,5 • 0,5) = -j- 0,75cm-. At man finder dm positiv, vil sige, at Punktet bevæger sig nedad, nemlig i den Retning, som man har givet den tænkte Kraft 1. Det fundne Resultat, at Punkt 2 synker 0,75cm- i lodret Retning, er naturligvis umiddelbart indlysende uden An- vendelse af Arbejdsligningen. Paa samme Maade, som det her er gjort i Exemplerne, behandles gerne de tre Aarsager: Belastning, Temperatur- variation og Eftergiven af Understøtningerne hver for sig, og hvad specielt den sidstnævnte Aarsag angaar, vil Opgaven sædvanligvis netop være stillet som i Ex. 3. Det kan hænde, at man virkelig kender Understøtningspunkternes Forskydning, saaledes f. Ex. ved en Belastningsprøve for en Bro, hvor man muligvis har observeret saadanne Forskydninger. Det kan ogsaa være, at man ikke kender dem; ved Projekteringen af en Konstruktion kan der blive Spørgsmaal om paa Forhaand at beregne en eller anden Form forand ring, hvorpaa en mulig Eftergiven af Understøtningerne kan faa Indflydelse. Man har da i Almindelighed ingen anden Vej at gaa end efter bedste Skøn at forudsætte nogle Størrelser af de mulige Forskydninger af Understøtningerne og gennemføre Beregningen dermed. Det fundne Resultat faar saa ingen absolut Værdi, men det er- klärt, at man paa den Maade kan faa et rigtigere Begreb om vedkommende Formforandring, end hvis man gav sig til di- rekte at skønne om Formforandringen uden at benytte Under- støtningernes Forskydninger som Mellemled. Hvad her er sagt, gælder naturligvis endnu mere i de Tilfælde, livor den om- handlede Formforandring er mindre tilgængelig for et direkte Skøn end den simple Nedbøjning i Exemplet ovenfor, f. Ex. naar det er en Vinkelændring e. 1., og det kan allerede her bemærkes, at det ligeledes gælder for Beregningen af Spæn- dingerne i statisk ubestemte Systemer, hvor et direkte Skøn er ganske umuligt. Hidtil er der kun talt om Formforandringen som en lineær Forskydning af et Punkt, men Arbejdsligningen kan anvendes til at bestemme en hvilkensomhelst Slags Formforandring; og Fremgangsmaaden er stadig den samme: man indfører i